Med bevillinger på godt 7 millioner kroner tilsammen øges børnehavekapaciteten i Aabybro og Brovst - således, at vi også i de to områder kan garantere børn på 3 år en børnehaveplads.
Det er et vigtigt signal - og en nødvendigt opfølgning på vore mål for børnepasningsområdet.
Forudsætningen for nye anlæg er at der afsættes penge til dette når der lægges budget. Nogle i Kommunalbestyrelsen mener at alle vore indtægter skal gå til drift - mens vi er andre der mener, at det er nødvendigt med penge til renoveringer, vedligehold - nye anlæg og investeringer generelt - i år er der afsat knap 100 millioner til disse formål.
Mogens Gade
søndag den 27. april 2008
Bogbus i Jammerbugt Kommune
Bogbus i Jammerbugt Kommune
Så hurtigt som det er muligt vil en ny bogbus med den nyeste teknik og IT-udstyr være klar til at servicere borgerne i Jammerbugt Kommune.
Forskellige har søgt at så tvivl om der nogensinde vil komme en bogbus - og i hvor høj grad den vil leve op til nutidige standarder.
Hertil er der blot at sige, at troværdighed er vigtigt - også hos politikere - når vi har lovet en bogbus - ja, så kommer der også en bogbus.
Det eneste jeg er lidt træt af er at den nok ikke når at komme til at køre før efter sommerferien - men der vil blive arbejdet på en hurtig løsning af opgaven.
Mogens Gade
Så hurtigt som det er muligt vil en ny bogbus med den nyeste teknik og IT-udstyr være klar til at servicere borgerne i Jammerbugt Kommune.
Forskellige har søgt at så tvivl om der nogensinde vil komme en bogbus - og i hvor høj grad den vil leve op til nutidige standarder.
Hertil er der blot at sige, at troværdighed er vigtigt - også hos politikere - når vi har lovet en bogbus - ja, så kommer der også en bogbus.
Det eneste jeg er lidt træt af er at den nok ikke når at komme til at køre før efter sommerferien - men der vil blive arbejdet på en hurtig løsning af opgaven.
Mogens Gade
Dialog med landbruget
Fortsat dialog mellem Landbruget og Jammerbugt Kommune
Udviklingen i Danmark går mod færre, men større og mere mekaniserede landbrug. Det betyder, at flere ejendomme bliver lagt sammen og flere huse på landet står og forfalder. Enten fordi de er tomme eller fordi de bliver lejet ud af udlejere, der ikke har interesse i at vedligeholde dem.
Den udvikling er ikke til gavn for hverken landmændene, deres familier eller deres medarbejdere.
Hvordan kan kommunerne i samarbejde med landbruget medvirke til at ændre denne udvikling?
De større og mere centraliserede landbrug betyder også, at der er flere og større krav til hvor produktionsbygningerne placeres. For landmanden er det vigtigt at produktionen og bygningerne kan udvides efterhånden som behovet opstår, at vejene er egnet til transport af store mængder foder og dyr.
For kommunerne er det vigtigt, at landbrugets ønsker om udvikling samtænkes med planlægningen for udvikling af byer og landsbyer og for turisme og friluftsliv.
Hvordan kan landbrug og kommuner samarbejde, så det enkelte landbrugs ønsker om at udvide produktionen, og de andre interesser i det åbne land kan tilgodeses?
Jammerbugt Kommune skal det kommende år udarbejde en ny kommuneplan. Modsat tidligere skal de nye kommuneplaner også indeholde planer for det åbne land. Et af temaerne i kommuneplanen er Jordbrug.
Hvilke ønsker har landbruget til den nye kommuneplan og hvilke retningslinier skal veje tungt i forbindelse med udpegning af de arealer, der skal være forbeholdt anvendelse til jordbrugsformål?
I kommuneplanen skal der udpeges skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Der er nationalt et ønske om, at der plantes mere skov i Danmark. Kommunerne skal derfor overveje, om der skal udpeges flere skovrejsningsområder – og i givet fald hvor.
Hvilke retningslinier ønsker landbruget skal ligge til grund for udpegning af nye arealer til skovrejsning?
I de seneste år er marker slået sammen så markveje og læhegn er blevet nedlagt. Det betyder, at det nu er sværere, at gå en tur ud i landskabet. Det er blevet sværere at opleve ikke blot naturen, men også årets gang på det dyrkede land. Se afgrøderne vokse og se dyrene på marken. Det dyrkede land bliver på den måde ikke længere en del af naturen.
Nogle steder er der udlagt ”spor i landskabet”. Det er trampestier i markskel og lignende der giver mulighed for at gå ud og se landskabet fra en anden vinkel.
Vil landbruget medvirke til at udbrede ideen bag trampestier udlagt som ”spor i landskabet” og kan kommunerne medvirke til udbrede kendskabet.
Store dele af den danske natur er et kulturlandskab præget af landbruget gennem århundreder. Det betyder, at der skal være græsning på arealerne for at sikre engen, heden, overdrevet eller lignende natur.
Ofte kan afgræsning af de arealer ikke indpasses i den almindelig landbrugsproduktion, der er derfor behov for at gå nye veje. Har landbruget ideer til hvordan landmænd, interesserede borgere og eventuelt kommuner kan samarbejde om en kombination af afgræsning af naturarealer og en nicheproduktion af kødkvæg eller får.
Kan et sådant samarbejde udstrækkes til produktion af fødevarer, der kan sælges fra lokale gårdbutikker.
Jammerbugt Kommune har gennem flere tiltag ønsket at fremme samarbejdet mellem kommunen, landbruget og de øvrige interesser i det åbne land.
Vi har gennemført et projekt kaldet Plan09 hvor landbruget og andre interesseorganisationer i samarbejde med den kommunale forvaltning har fortalt politikerne om interesser og interessekonflikter i det åbne land.
Grønt Råd for Jammerbugt kommune startede i 2007 og har siden arbejdet med mange emner og projekter vedrørende det åbne land.
Disse tiltag har vist, at det er muligt gennem information og diskussion at nå en forståelse og en enighed mellem de forskellige interesser.
Hvorledes får vi bragt resultaterne af den proces ud til landmænd, medlemmerne af interesse organisationer og borgere?
Jammerbugt Kommune har holdt møde med LandboNords politikere og med konsulenter fra Landboforeningerne om mange af de områder, hvor kommunen er myndighed. Mødernes formål er at få en dialog og gøre sagsbehandlingen så god og så effektiv som mulig.
Hvorledes får vi omsat denne dialog til dagligdagens arbejde, så de kommunale medarbejderes viden om lovgivningen kan bruges aktivt.
Hermed opstillet nogle relevante områder og spørgsmål hvor landbruget og Jammerbugt Kommune kan fortsætte den gode dialog vi er godt i gang med - såvel administrativt som politisk – med fuld respekt for at landbruget er et vigtigt erhverv i Jammerbugt Kommune.
Udviklingen i Danmark går mod færre, men større og mere mekaniserede landbrug. Det betyder, at flere ejendomme bliver lagt sammen og flere huse på landet står og forfalder. Enten fordi de er tomme eller fordi de bliver lejet ud af udlejere, der ikke har interesse i at vedligeholde dem.
Den udvikling er ikke til gavn for hverken landmændene, deres familier eller deres medarbejdere.
Hvordan kan kommunerne i samarbejde med landbruget medvirke til at ændre denne udvikling?
De større og mere centraliserede landbrug betyder også, at der er flere og større krav til hvor produktionsbygningerne placeres. For landmanden er det vigtigt at produktionen og bygningerne kan udvides efterhånden som behovet opstår, at vejene er egnet til transport af store mængder foder og dyr.
For kommunerne er det vigtigt, at landbrugets ønsker om udvikling samtænkes med planlægningen for udvikling af byer og landsbyer og for turisme og friluftsliv.
Hvordan kan landbrug og kommuner samarbejde, så det enkelte landbrugs ønsker om at udvide produktionen, og de andre interesser i det åbne land kan tilgodeses?
Jammerbugt Kommune skal det kommende år udarbejde en ny kommuneplan. Modsat tidligere skal de nye kommuneplaner også indeholde planer for det åbne land. Et af temaerne i kommuneplanen er Jordbrug.
Hvilke ønsker har landbruget til den nye kommuneplan og hvilke retningslinier skal veje tungt i forbindelse med udpegning af de arealer, der skal være forbeholdt anvendelse til jordbrugsformål?
I kommuneplanen skal der udpeges skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Der er nationalt et ønske om, at der plantes mere skov i Danmark. Kommunerne skal derfor overveje, om der skal udpeges flere skovrejsningsområder – og i givet fald hvor.
Hvilke retningslinier ønsker landbruget skal ligge til grund for udpegning af nye arealer til skovrejsning?
I de seneste år er marker slået sammen så markveje og læhegn er blevet nedlagt. Det betyder, at det nu er sværere, at gå en tur ud i landskabet. Det er blevet sværere at opleve ikke blot naturen, men også årets gang på det dyrkede land. Se afgrøderne vokse og se dyrene på marken. Det dyrkede land bliver på den måde ikke længere en del af naturen.
Nogle steder er der udlagt ”spor i landskabet”. Det er trampestier i markskel og lignende der giver mulighed for at gå ud og se landskabet fra en anden vinkel.
Vil landbruget medvirke til at udbrede ideen bag trampestier udlagt som ”spor i landskabet” og kan kommunerne medvirke til udbrede kendskabet.
Store dele af den danske natur er et kulturlandskab præget af landbruget gennem århundreder. Det betyder, at der skal være græsning på arealerne for at sikre engen, heden, overdrevet eller lignende natur.
Ofte kan afgræsning af de arealer ikke indpasses i den almindelig landbrugsproduktion, der er derfor behov for at gå nye veje. Har landbruget ideer til hvordan landmænd, interesserede borgere og eventuelt kommuner kan samarbejde om en kombination af afgræsning af naturarealer og en nicheproduktion af kødkvæg eller får.
Kan et sådant samarbejde udstrækkes til produktion af fødevarer, der kan sælges fra lokale gårdbutikker.
Jammerbugt Kommune har gennem flere tiltag ønsket at fremme samarbejdet mellem kommunen, landbruget og de øvrige interesser i det åbne land.
Vi har gennemført et projekt kaldet Plan09 hvor landbruget og andre interesseorganisationer i samarbejde med den kommunale forvaltning har fortalt politikerne om interesser og interessekonflikter i det åbne land.
Grønt Råd for Jammerbugt kommune startede i 2007 og har siden arbejdet med mange emner og projekter vedrørende det åbne land.
Disse tiltag har vist, at det er muligt gennem information og diskussion at nå en forståelse og en enighed mellem de forskellige interesser.
Hvorledes får vi bragt resultaterne af den proces ud til landmænd, medlemmerne af interesse organisationer og borgere?
Jammerbugt Kommune har holdt møde med LandboNords politikere og med konsulenter fra Landboforeningerne om mange af de områder, hvor kommunen er myndighed. Mødernes formål er at få en dialog og gøre sagsbehandlingen så god og så effektiv som mulig.
Hvorledes får vi omsat denne dialog til dagligdagens arbejde, så de kommunale medarbejderes viden om lovgivningen kan bruges aktivt.
Hermed opstillet nogle relevante områder og spørgsmål hvor landbruget og Jammerbugt Kommune kan fortsætte den gode dialog vi er godt i gang med - såvel administrativt som politisk – med fuld respekt for at landbruget er et vigtigt erhverv i Jammerbugt Kommune.
Abonner på:
Opslag (Atom)