Perspektiver for fremtiden
Den nødvendige opgave med at sikre Jammerbugten økonomisk handlefrihed er tæt på at være løst.
Det har ikke været let – fordi mange borgere har måttet lægge ryg til serviceforringelser – nogle mere end andre. Jeg skal blot for en god ordens skyld konstatere, at serviceforringelser også var blevet en realitet selv med en fortsat eksistens af de gamle kommuner. For der er levet over evne i Jammerbugten, selvom vi jo ikke umiddelbart synes det – bare spørg Revisionen. Vi har brugt flere penge end vi har tjent. Det er ikke Jammerbugt Kommunes skyld, at der tidligere er levet over evne i Jammerbugten – tværtimod kan vi med en vis ret konstatere, at havde vi ikke høstet de stordriftsfordele der på bl.a. administration har været i forbindelse med sammenlægningen – ja, så havde det set betydeligt sværere ud end det gør i dag på forskellige serviceområder..
Med økonomien på rette kurs er det tid til for alvor at sætte nogle handlingsorienterede pejlemærker for fremtiden.
I Venstre har vi sammen med Liste T og Dansk Folkeparti taget ansvar for at skabe den økonomi der fremover kan sikre en gradvis højere prioritering af basale serviceområder som børnepasning, folkeskole og ældreomsorg.
For det kommende år er vi allerede begyndt med at gennemføre denne øvelse. Vi har i første omgang valgt at prioritere ældreområdet – således, at den tildelte tid til rengøring for vore ældre medborgere fra næste år øges med 30 %.
Næste år vil vi igen prioritere et af de basale områder og så fremdeles.
Vi kan sagtens risikere, at andre vil prioritere større beløb end vi gør – der kan jeg blot forsikre, at Venstre er garant for, at der bruges lige præcist det der er råd til på at servicere borgerne – hverken mere eller mindre.
Så når nogle partier slår sig op på, at de vil bruge mere på service end vi gør i dag - ja, så er det ufinansieret og dermed urealistisk.
I Venstre bygger vi på tillid – også i relationen mellem borgere og politikere. Det vi sagde før seneste valg har vi i store træk gennemført – det samme gælder for vores kommende valgoplæg for de kommende 4 år for Jammerbugt Kommune. Det vi siger før valget gælder også efter valget. Og nu er det så blevet tid og råd til at fokusere på børnepasningen, folkeskolen og ældreområdet
søndag den 28. december 2008
onsdag den 24. december 2008
Et sundt og godt liv med lige muligheder
Et sundt og godt liv med lige muligheder
Den mørke december er på mange måder en dejlig tid, hvor levende lys i kranse og dekorationer jager mørket på flugt. I Jammerbugt Kommune kan vi tilmed glæde os over tre nye politikker, som på deres egen måde også lyser op: En sundhedspolitik, en handicappolitik, og en ligestillingspolitik. Med de tre politikker har vi fået en række gode pejlemærker for, i hvilken retning vi – borgere, medarbejdere og politikere - skal trække, for at Jammerbugt Kommune skal blive et endnu bedre sted at leve og være.
En kommune med fokus på sundhed
I Jammerbugt Kommune har vi fokus på sundhed. Sundhedsafdelingens og Sund Bys tilbud til kommunens borgere, en sundhedsordning for ansatte i kommunen og et sundhedshus i det tidligere Brovst Sygehus suppleres nu af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er tværgående i forhold til kommunens forvaltninger, og den beskæftiger sig med otte temaer: Kost, fysisk aktivitet, børn og unge, tobak, alkohol og misbrug, social ulighed i sundhed, (genop)træning, kroniske lidelser og et sundt arbejdsliv.
Sundhed - et fælles ansvar
Forud for vedtagelsen af kommunens sundhedspolitik ligger en omfattende og udbytterig proces med deltagelse af mange forskellige aktører og interessenter. Resultatet er blevet en fremadrettet og handlingsorienteret politik, hvor udgangspunktet er, at sundhed er et fælles ansvar. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at politikken - udover at give anvisninger på, hvad kommunen kan gøre - også kommer med bud på, hvad den enkelte borger selv kan gøre. Også i sundhedspolitikkens definition af sundhed kommer det fælles ansvar til udtryk: At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende. Nu venter det allervigtigste, nemlig arbejdet med at implementere sundhedspolitikken og udbrede kendskabet til den. Det er et arbejde, som vil involvere mange parter, både medarbejdere, borgere og andre, i det nye år.
Et godt liv uanset fysisk og psykisk formåen
I Jammerbugt Kommune arbejder vi for, at alle kommunens borgere, uanset fysisk og psykisk formåen, får mulighed for at få et godt, indholdsrigt og aktivt liv, og for at kunne påvirke og bidrage til udviklingen i kommunen. Og nu er den her så, politikken, som skal være med til at virkeliggøre, at kommunens vision om at være et godt sted at leve, gælder for alle – også for handicappede. Handicappolitikken skal desuden ses som kommunens opbakning til et sæt standardregler ”om lige muligheder for handicappede”, som blev vedtaget i FN’s generalforsamling i 1993. Ved at tilslutte sig FN’s beslutninger, påtager Jammerbugt Kommune sig både en moralsk og en politisk forpligtelse.
Lige muligheder
Den tredje nye politik er i særlig grad gældende for kommunens medarbejdere – nuværende og kommende. Det drejer sig om ligestillingspolitikken. Gennem den ønsker Jammerbugt Kommune at sikre, at alle gives lige muligheder indenfor den kommunale organisation. Det betyder, at, at Jammerbugt Kommune vil give lige muligheder og vilkår for ansættelse, uddannelse, løntillæg, jobindhold, karriere, forfremmelser mv. inden for den kommunale organisation – uafhængigt af en persons køn, alder, seksualitet, handicaps, etnicitet, religion, livsopfattelse mv. Det betyder også, at medarbejdere i Jammerbugt Kommune tilstræber at møde kommunens borgere uden fordomme og fastlåste forventninger baseret på borgerens køn, alder, seksualitet, handicaps, etnicitet,
religion, livsopfattelse mv. Ligestillingspolitikken er blevet til på initiativ fra kommunens ligestillingsudvalg, som blandt andet har til formål at arbejde med ligestilling mellem kvinder / mænd og i forhold til etniske grupper. Ligestillingsudvalget består af repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen og fra kommunens medarbejdergruppe og ledelsesgruppe.
Nej tak til hyldedokumenter
Fælles for de tre politikker er, at de alle indeholder en vision og en række målsætninger, hvortil der er knyttet nogle konkrete handlingsanvisninger. I Jammerbugt Kommune har vi valgt at formulere vores politikker ud fra denne skabelon, for at gøre politikkerne så handlingsorienterede som muligt og dermed øge sandsynligheden for, at de kommer ”ud at leve”. En flot formuleret politik med ædle hensigter er jo ikke meget værd, hvis den ender som fast inventar på en hylde.
Alle tre politikker blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens seneste møde den 20. november. Du kan få et overblik over, hvad der i øvrigt blev besluttet på mødet på www.jammerbugt.dk. Her finder du også dagsordner og referater for samtlige politiske udvalg.
God Jul til alle
Den mørke december er på mange måder en dejlig tid, hvor levende lys i kranse og dekorationer jager mørket på flugt. I Jammerbugt Kommune kan vi tilmed glæde os over tre nye politikker, som på deres egen måde også lyser op: En sundhedspolitik, en handicappolitik, og en ligestillingspolitik. Med de tre politikker har vi fået en række gode pejlemærker for, i hvilken retning vi – borgere, medarbejdere og politikere - skal trække, for at Jammerbugt Kommune skal blive et endnu bedre sted at leve og være.
En kommune med fokus på sundhed
I Jammerbugt Kommune har vi fokus på sundhed. Sundhedsafdelingens og Sund Bys tilbud til kommunens borgere, en sundhedsordning for ansatte i kommunen og et sundhedshus i det tidligere Brovst Sygehus suppleres nu af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er tværgående i forhold til kommunens forvaltninger, og den beskæftiger sig med otte temaer: Kost, fysisk aktivitet, børn og unge, tobak, alkohol og misbrug, social ulighed i sundhed, (genop)træning, kroniske lidelser og et sundt arbejdsliv.
Sundhed - et fælles ansvar
Forud for vedtagelsen af kommunens sundhedspolitik ligger en omfattende og udbytterig proces med deltagelse af mange forskellige aktører og interessenter. Resultatet er blevet en fremadrettet og handlingsorienteret politik, hvor udgangspunktet er, at sundhed er et fælles ansvar. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at politikken - udover at give anvisninger på, hvad kommunen kan gøre - også kommer med bud på, hvad den enkelte borger selv kan gøre. Også i sundhedspolitikkens definition af sundhed kommer det fælles ansvar til udtryk: At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende. Nu venter det allervigtigste, nemlig arbejdet med at implementere sundhedspolitikken og udbrede kendskabet til den. Det er et arbejde, som vil involvere mange parter, både medarbejdere, borgere og andre, i det nye år.
Et godt liv uanset fysisk og psykisk formåen
I Jammerbugt Kommune arbejder vi for, at alle kommunens borgere, uanset fysisk og psykisk formåen, får mulighed for at få et godt, indholdsrigt og aktivt liv, og for at kunne påvirke og bidrage til udviklingen i kommunen. Og nu er den her så, politikken, som skal være med til at virkeliggøre, at kommunens vision om at være et godt sted at leve, gælder for alle – også for handicappede. Handicappolitikken skal desuden ses som kommunens opbakning til et sæt standardregler ”om lige muligheder for handicappede”, som blev vedtaget i FN’s generalforsamling i 1993. Ved at tilslutte sig FN’s beslutninger, påtager Jammerbugt Kommune sig både en moralsk og en politisk forpligtelse.
Lige muligheder
Den tredje nye politik er i særlig grad gældende for kommunens medarbejdere – nuværende og kommende. Det drejer sig om ligestillingspolitikken. Gennem den ønsker Jammerbugt Kommune at sikre, at alle gives lige muligheder indenfor den kommunale organisation. Det betyder, at, at Jammerbugt Kommune vil give lige muligheder og vilkår for ansættelse, uddannelse, løntillæg, jobindhold, karriere, forfremmelser mv. inden for den kommunale organisation – uafhængigt af en persons køn, alder, seksualitet, handicaps, etnicitet, religion, livsopfattelse mv. Det betyder også, at medarbejdere i Jammerbugt Kommune tilstræber at møde kommunens borgere uden fordomme og fastlåste forventninger baseret på borgerens køn, alder, seksualitet, handicaps, etnicitet,
religion, livsopfattelse mv. Ligestillingspolitikken er blevet til på initiativ fra kommunens ligestillingsudvalg, som blandt andet har til formål at arbejde med ligestilling mellem kvinder / mænd og i forhold til etniske grupper. Ligestillingsudvalget består af repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen og fra kommunens medarbejdergruppe og ledelsesgruppe.
Nej tak til hyldedokumenter
Fælles for de tre politikker er, at de alle indeholder en vision og en række målsætninger, hvortil der er knyttet nogle konkrete handlingsanvisninger. I Jammerbugt Kommune har vi valgt at formulere vores politikker ud fra denne skabelon, for at gøre politikkerne så handlingsorienterede som muligt og dermed øge sandsynligheden for, at de kommer ”ud at leve”. En flot formuleret politik med ædle hensigter er jo ikke meget værd, hvis den ender som fast inventar på en hylde.
Alle tre politikker blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens seneste møde den 20. november. Du kan få et overblik over, hvad der i øvrigt blev besluttet på mødet på www.jammerbugt.dk. Her finder du også dagsordner og referater for samtlige politiske udvalg.
God Jul til alle
fredag den 14. november 2008
Agenda 21 i Jammerbugten
Fokus på miljø og Klima
Venstre i Jammerbugt Kommune lovede ved sidste valg at fokusere på miljø og klima. I valgprogrammet lovede vi at tage ansvar for og forvalte de nye store opgaver på miljøområdet. Vi lovede at værne om vores enestående flotte natur og dermed tage ansvar for en fornuftig miljøpolitik med rent vand og ren luft. kort sagt lovede vi at være garant for et godt miljø i Jammerbugt Kommune.
Har vi så gjort noget ved det ? Lige som på alle andre politikområder gælder også her mottoet: Handling slår alt !
Grøn Kommune
Jammerbugt Kommune vil gerne være en grøn Kommune og vi er godt på vej med en grøn profil.
Når vi i Jammerbugt Kommune gerne vil være en grøn Kommune – ja, så gør vi noget konkret for at blive det – Vi har nedsat et grønt råd – vi har nedsat et vandindvindingsråd – vi arbejder seriøst med agenda 21. Noget jeg vender tilbage til,
Vi har i forbindelse med den kommunale planstrategi sat det åbne land på dagsordenen
På en sådan måde, at Jammerbugt Kommune er udpeget til at være et eksempelprojekt for det ganske land.
Projektet handler meget om, at vi bliver klogere på vores enestående flotte natur.
Således, at vi sammen med andre interessenter – bl.a. landbruget og Naturfredningsforeningen - får formuleret nogle visioner og strategier for vores åbne land i Jammerbugt Kommune.
At vi får nogle spilleregler i forhold til hvordan vi henholdsvis benytter, men også beskytter vores enestående natur.
Men som sagt så handler det jo ikke kun om flotte ord ved festlige lejligheder – det handler nemlig om mere end ord - det handler om at gøre noget aktivt.
Agenda 21
Budgetforliget mellem TOV har for alvor gjort det muligt at fokusere på miljø og klima via en levendegørelse af Jammerbugt Kommunes Agenda 21 strategi.
I første omgang vil indsatsen blive lagt i kommunens egne virksomheder og institutioner. Da der her er tale om alle driftsvirksomheder, skoler, børnehaver, plejehjem og forvaltninger vil det også være en indsats som vil række langt ud i kommunen og involvere mange borgere – specielt børn og ansatte.
Der skal bl.a. fokuseres på energiforbrug – forbrug af vand og øvrige produkter – ligesom der også skal fokuseres på affaldshåndtering.
Konkrete tiltag
Etableringen af Aabyskoven er et konkret eksempel på grønne tiltag – i dette tilfælde handler det om at beskytte drikkevandet i et samarbejde med Aabybro Vandværk.
Af andre kommende tiltag kan nævnes yderligere etablering af stier - øget samarbejde med nabokommunerne om vandmiljøet omkring Limfjorden – forbedret natur og kulturformidling m.m.. I øvrigt kan jeg henvise til Jammerbugt Kommunes hjemmeside. www.jammerbugt.dk
Afslutning
Agenda 21 arbejdet går i store træk ud på, at hvis vi alle gør en lille indsats, får det samlet set en stor effekt. Vi skal tænke bæredygtighed ind på alle områder – og det handler ikke bare om natur og miljø, men også om sundhed, kulturelle og sociale aktiviteter. Nu går Jammerbugt Kommune i gang med en bevidst prioritering – uden de store armbevægelser – men stille og roligt – med ønsket om at ”feje” for egen dør.
Dette blot endnu et eksempel på, at det vi i Venstre siger før valget også gælder efter valget – det handler om tillid.
Venstre i Jammerbugt Kommune lovede ved sidste valg at fokusere på miljø og klima. I valgprogrammet lovede vi at tage ansvar for og forvalte de nye store opgaver på miljøområdet. Vi lovede at værne om vores enestående flotte natur og dermed tage ansvar for en fornuftig miljøpolitik med rent vand og ren luft. kort sagt lovede vi at være garant for et godt miljø i Jammerbugt Kommune.
Har vi så gjort noget ved det ? Lige som på alle andre politikområder gælder også her mottoet: Handling slår alt !
Grøn Kommune
Jammerbugt Kommune vil gerne være en grøn Kommune og vi er godt på vej med en grøn profil.
Når vi i Jammerbugt Kommune gerne vil være en grøn Kommune – ja, så gør vi noget konkret for at blive det – Vi har nedsat et grønt råd – vi har nedsat et vandindvindingsråd – vi arbejder seriøst med agenda 21. Noget jeg vender tilbage til,
Vi har i forbindelse med den kommunale planstrategi sat det åbne land på dagsordenen
På en sådan måde, at Jammerbugt Kommune er udpeget til at være et eksempelprojekt for det ganske land.
Projektet handler meget om, at vi bliver klogere på vores enestående flotte natur.
Således, at vi sammen med andre interessenter – bl.a. landbruget og Naturfredningsforeningen - får formuleret nogle visioner og strategier for vores åbne land i Jammerbugt Kommune.
At vi får nogle spilleregler i forhold til hvordan vi henholdsvis benytter, men også beskytter vores enestående natur.
Men som sagt så handler det jo ikke kun om flotte ord ved festlige lejligheder – det handler nemlig om mere end ord - det handler om at gøre noget aktivt.
Agenda 21
Budgetforliget mellem TOV har for alvor gjort det muligt at fokusere på miljø og klima via en levendegørelse af Jammerbugt Kommunes Agenda 21 strategi.
I første omgang vil indsatsen blive lagt i kommunens egne virksomheder og institutioner. Da der her er tale om alle driftsvirksomheder, skoler, børnehaver, plejehjem og forvaltninger vil det også være en indsats som vil række langt ud i kommunen og involvere mange borgere – specielt børn og ansatte.
Der skal bl.a. fokuseres på energiforbrug – forbrug af vand og øvrige produkter – ligesom der også skal fokuseres på affaldshåndtering.
Konkrete tiltag
Etableringen af Aabyskoven er et konkret eksempel på grønne tiltag – i dette tilfælde handler det om at beskytte drikkevandet i et samarbejde med Aabybro Vandværk.
Af andre kommende tiltag kan nævnes yderligere etablering af stier - øget samarbejde med nabokommunerne om vandmiljøet omkring Limfjorden – forbedret natur og kulturformidling m.m.. I øvrigt kan jeg henvise til Jammerbugt Kommunes hjemmeside. www.jammerbugt.dk
Afslutning
Agenda 21 arbejdet går i store træk ud på, at hvis vi alle gør en lille indsats, får det samlet set en stor effekt. Vi skal tænke bæredygtighed ind på alle områder – og det handler ikke bare om natur og miljø, men også om sundhed, kulturelle og sociale aktiviteter. Nu går Jammerbugt Kommune i gang med en bevidst prioritering – uden de store armbevægelser – men stille og roligt – med ønsket om at ”feje” for egen dør.
Dette blot endnu et eksempel på, at det vi i Venstre siger før valget også gælder efter valget – det handler om tillid.
onsdag den 5. november 2008
Investeringer kræver overskud på regnskaberne
Jammerbugt Kommunerne overlod Jammerbugt Kommune en negativ kassebeholdning – den er vi ikke kommet af med endnu – men dels i bestræbelserne på at komme af med den negative kassebeholdning og dels for at sikre penge til vejvedligeholdelse, skolerenoveringer, børnehavebyggerier, cykelstier m.m. og dels til nye udviklingstiltag budgetterer Kommunalbestyrelsen med et pænt overskud på driften.
Heldigvis må vi sige – ikke mindst på grund af det store skred der har været på udgiftssiden. Jeg tillader mig så i en udtalelse at glæde mig over det som alle burde glæde sig over – nemlig at der i Jammerbugten og nu også i Jammerbugt Kommune som noget nyt – på trods af de store overskridelser – er udsigt til et pænt overskud på driften – også når regnskabet skal aflægges. Det er der ikke mange kommuner der kan præstere nu om dage.
Det betyder jo netop at vi er på sporet m.h.t. at opnå målet om økonomisk handlefrihed – som er en forudsætning for, at vi for alvor får rum til politiske prioriteringer på indholdssiden.
Det har været og er et langt sejt træk – hvor der selvfølgelig har været mange frustrationer fra både borgere, brugere, medarbejdere og politikere – men det har været en nødvendig øvelse.
Jammerbugt Kommune er således ingen Sparekasse – som senest Jørgen Hellum har udtalt. I Jammerbugt Kommune bruger vi nemlig alle indtægterne – dels til drift ca. 97 % og de sidste 3 % bruges på de indledningsvist nævnte investeringer. Der kan altid stilles spørgsmålstegn ved serviceniveauet – men ikke ved at vi hvert år bruger alle indtægterne til de nævnte formål.
Forskellen fra tidligere og til nu er at vi i Jammerbugt Kommune ikke bruger flere penge end vi har – og det er vel rimeligt ansvarligt og reelt.
Mogens Gade
Jammerbugt Kommunerne overlod Jammerbugt Kommune en negativ kassebeholdning – den er vi ikke kommet af med endnu – men dels i bestræbelserne på at komme af med den negative kassebeholdning og dels for at sikre penge til vejvedligeholdelse, skolerenoveringer, børnehavebyggerier, cykelstier m.m. og dels til nye udviklingstiltag budgetterer Kommunalbestyrelsen med et pænt overskud på driften.
Heldigvis må vi sige – ikke mindst på grund af det store skred der har været på udgiftssiden. Jeg tillader mig så i en udtalelse at glæde mig over det som alle burde glæde sig over – nemlig at der i Jammerbugten og nu også i Jammerbugt Kommune som noget nyt – på trods af de store overskridelser – er udsigt til et pænt overskud på driften – også når regnskabet skal aflægges. Det er der ikke mange kommuner der kan præstere nu om dage.
Det betyder jo netop at vi er på sporet m.h.t. at opnå målet om økonomisk handlefrihed – som er en forudsætning for, at vi for alvor får rum til politiske prioriteringer på indholdssiden.
Det har været og er et langt sejt træk – hvor der selvfølgelig har været mange frustrationer fra både borgere, brugere, medarbejdere og politikere – men det har været en nødvendig øvelse.
Jammerbugt Kommune er således ingen Sparekasse – som senest Jørgen Hellum har udtalt. I Jammerbugt Kommune bruger vi nemlig alle indtægterne – dels til drift ca. 97 % og de sidste 3 % bruges på de indledningsvist nævnte investeringer. Der kan altid stilles spørgsmålstegn ved serviceniveauet – men ikke ved at vi hvert år bruger alle indtægterne til de nævnte formål.
Forskellen fra tidligere og til nu er at vi i Jammerbugt Kommune ikke bruger flere penge end vi har – og det er vel rimeligt ansvarligt og reelt.
Mogens Gade
fredag den 19. september 2008
Nordjysk turisme er klar til at møde udfordringerne
Af bestyrelsesformand Mogens Gade og direktør Lars Enevold Pedersen,
VisitNordjylland, Skeelslund, Aabybro
Den seneste tid er der i medierne skrevet og talt meget om dansk turismes manglende konkurrenceevne. Turismen i Danmark har de seneste 10 år mistet markedsandele og fået færre udenlandske gæster på besøg. Denne tilbagegang er sket i et marked i vækst, hvor vores nabolande har haft pæn fremgang i turismen. Situationen i Nordjylland ligner meget den samlede danske udvikling. I Nordjylland har vi heldigvis fået flere danskere på besøg, men vi har samlet set mistet udenlandske gæster. Dette gælder i særdeleshed tyskere og svenskere som sammen med nordmændene er de vigtigste udenlandske nationaliteter, der gæster Nordjylland.
Men Nordjylland besidder fortsat en række basale styrker, der vil blive efterspurgt endnu mere i fremtiden, såfremt vi udvikler vores turisme i forhold til morgendagens gæster. For at udnytte denne styrke og for at skabe fornyet vækst har VisitNordjylland sammen med det nordjyske vækstforum, de nordjyske kommuner, destinationer, turistforeninger og naturligvis turisterhvervet formuleret en fælles visionsplan for de kommende år, som skal udvikle og synliggøre nordjysk turisme. Den 18. juni underskrev Vækstforums formand Ulla Astmann og VisitNordjyllands formand Mogens Gade en ny 3-årig samarbejdsaftale mellem Vækstforum og VisitNordjylland, som på baggrund af visionsplanen opstiller indsatser, målsætninger og ikke mindst opstiller et rammebudget for turismeindsatsen i de kommende år. VisitNordjylland har sammen med partnere i nordjysk turisme i perioden 2008 – 2010 et samlet budget på 128,4 mio. kr., hvoraf Vækstforum Nordjylland finansierer halvdelen. Disse midler vil blive investeret i en fælles indsats for øget synlighed, udvikling og uddannelse i nordjysk turisme.
Indsatsen vil bygge på de grundlæggende styrker, der allerede findes i Nordjylland. I turistmæssig sammenhæng er det vores natur, vores kystbyer og købstæder, vores attraktioner og seværdigheder samt vores gæstfrihed. Men vi skal også skabe tættere netværk i forhold til andre stærke brancher i Nordjylland, hvor det vil være fornuftigt at samarbejde. Her er det oplagt at søge efter nye muligheder i forhold til fødevaresektoren og IT-branchen, som er to oplagte brancher for nordjysk turisme at samarbejde med.
De kommende års udviklingsindsats kan deles i en to strenget indsats; 1) Kvalitetsudvikling og fortsat fornyelse af vores kerneområde i forhold til børnefamilierne, her har vi i nordjysk turisme i dag en stærk position og 2) opdyrkning af nye muligheder i forhold til nye målgrupper, hvor vi skal skabe helt nye oplevelsestilbud i alliance med nye partnere og med tiltrækning af nye investeringer og kompetencer.
Nordjysk turismes visionsplan understøtter denne to strengede indsats med 7 indsatsfelter (4 tematiske og 3 strukturelle), der skal være med til at løfte nordjysk turisme. Det første indsatsfelt har vi kaldt ”Det aktive Nordjylland” Vi ser en tendens i, at for flere og flere gæster bliver det vigtigt at være aktiv – dyrke deres sport i løbet af ferien. Vores megen natur og alt det vand der omgiver Nordjylland, vil vi bruge på en god måde i forhold til at tilbyde aktiv ferie. Det andet indsatsfelt har vi kaldt ”Det kreative Nordjylland”. Vi skal skabe oplevelser, hvor det handler om at involvere gæsterne. Det kreative gælder også i forhold til vores allervigtigste målgruppe – børnefamilien. Vi skal tænke nye koncepter i forhold til børnefamilier, og vi skal knytte oplevelsestilbud sammen ved hjælp af dramatik, gode historier og ny teknologi. Det tredje indsatfelt hedder ”Det gode liv i Nordjylland”. I lighed med at flere og flere gæster bliver aktive, er der også en meget stor gruppe af gæster, der ønsker at slappe af og forkæle sig selv. Vi vil gerne udnytte den store investeringslyst i wellness eller spaområdet kombineret med at tilgængeliggøre nordjyske kvalitetsfødevarer - det hele pakket ind i vores natur og særlige lys. Det fjerde indsatsfelt skal styrke udviklingen inden for erhvervsturismen. Altså den type turisme hvor gæsten er på besøg i forbindelse med forretninger, møder, kongresser, messer eller lign. Det første af de tre strukturelle indsatsfelter er ”Nordjysk helårsturisme”. At tiltrække flere gæster unde for højsæsonen har været en strukturel udfordring for turismen igennem mange år. For at det skal lykkes med en sæsonforlængelse, så er det nødvendigt at alle kræfter på nationalt, regionalt og lokalt niveau bakker op om indsatsen. Med indsatsfeltet ”Nordjysk infrastruktur” skal vi sikre, at Nordjylland er tilgængelig for vores gæster. Dette gælder både den trafikale infrastruktur til og fra Nordjylland men også den digitale tilgængelighed. Vi skal være synlige og bookbare på de nuværende og fremtidens teknologiske platforme. Endelig skal vi arbejde med ”Det gæstfri Nordjylland”, hvor vi i en vedvarende proces skal dygtiggøre aktørerne og deres personale i turismen. Men vi skal også sikre at turismen udvikles i en balance med nordjydernes egne ønsker, så vi som område fortsat vil blive betragtet som det gæstfri Nordjylland.
Nye konkrete oplevelsestilbud vil naturligvis blive båret frem af en fælles nordjysk markedsføring i primært det øvrige Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Men også i Holland og England. I udlandet vil vi fortsat arbejde tæt sammen med det nationale turismeorgan VisitDenmark. Hvis vi skal skabe bare en lille smule opmærksomhed i et mere og mere konkurrencepræget og globalt marked, så skal vi pulje vores midler og markedsføre os i fællesskab på nationalt plan. VisitNordjylland er klar. Vi vil gerne invitere til et fortsat bredt samarbejde med fokus på udvikling af vores styrker og med fokus på skabelse af
Af bestyrelsesformand Mogens Gade og direktør Lars Enevold Pedersen,
VisitNordjylland, Skeelslund, Aabybro
Den seneste tid er der i medierne skrevet og talt meget om dansk turismes manglende konkurrenceevne. Turismen i Danmark har de seneste 10 år mistet markedsandele og fået færre udenlandske gæster på besøg. Denne tilbagegang er sket i et marked i vækst, hvor vores nabolande har haft pæn fremgang i turismen. Situationen i Nordjylland ligner meget den samlede danske udvikling. I Nordjylland har vi heldigvis fået flere danskere på besøg, men vi har samlet set mistet udenlandske gæster. Dette gælder i særdeleshed tyskere og svenskere som sammen med nordmændene er de vigtigste udenlandske nationaliteter, der gæster Nordjylland.
Men Nordjylland besidder fortsat en række basale styrker, der vil blive efterspurgt endnu mere i fremtiden, såfremt vi udvikler vores turisme i forhold til morgendagens gæster. For at udnytte denne styrke og for at skabe fornyet vækst har VisitNordjylland sammen med det nordjyske vækstforum, de nordjyske kommuner, destinationer, turistforeninger og naturligvis turisterhvervet formuleret en fælles visionsplan for de kommende år, som skal udvikle og synliggøre nordjysk turisme. Den 18. juni underskrev Vækstforums formand Ulla Astmann og VisitNordjyllands formand Mogens Gade en ny 3-årig samarbejdsaftale mellem Vækstforum og VisitNordjylland, som på baggrund af visionsplanen opstiller indsatser, målsætninger og ikke mindst opstiller et rammebudget for turismeindsatsen i de kommende år. VisitNordjylland har sammen med partnere i nordjysk turisme i perioden 2008 – 2010 et samlet budget på 128,4 mio. kr., hvoraf Vækstforum Nordjylland finansierer halvdelen. Disse midler vil blive investeret i en fælles indsats for øget synlighed, udvikling og uddannelse i nordjysk turisme.
Indsatsen vil bygge på de grundlæggende styrker, der allerede findes i Nordjylland. I turistmæssig sammenhæng er det vores natur, vores kystbyer og købstæder, vores attraktioner og seværdigheder samt vores gæstfrihed. Men vi skal også skabe tættere netværk i forhold til andre stærke brancher i Nordjylland, hvor det vil være fornuftigt at samarbejde. Her er det oplagt at søge efter nye muligheder i forhold til fødevaresektoren og IT-branchen, som er to oplagte brancher for nordjysk turisme at samarbejde med.
De kommende års udviklingsindsats kan deles i en to strenget indsats; 1) Kvalitetsudvikling og fortsat fornyelse af vores kerneområde i forhold til børnefamilierne, her har vi i nordjysk turisme i dag en stærk position og 2) opdyrkning af nye muligheder i forhold til nye målgrupper, hvor vi skal skabe helt nye oplevelsestilbud i alliance med nye partnere og med tiltrækning af nye investeringer og kompetencer.
Nordjysk turismes visionsplan understøtter denne to strengede indsats med 7 indsatsfelter (4 tematiske og 3 strukturelle), der skal være med til at løfte nordjysk turisme. Det første indsatsfelt har vi kaldt ”Det aktive Nordjylland” Vi ser en tendens i, at for flere og flere gæster bliver det vigtigt at være aktiv – dyrke deres sport i løbet af ferien. Vores megen natur og alt det vand der omgiver Nordjylland, vil vi bruge på en god måde i forhold til at tilbyde aktiv ferie. Det andet indsatsfelt har vi kaldt ”Det kreative Nordjylland”. Vi skal skabe oplevelser, hvor det handler om at involvere gæsterne. Det kreative gælder også i forhold til vores allervigtigste målgruppe – børnefamilien. Vi skal tænke nye koncepter i forhold til børnefamilier, og vi skal knytte oplevelsestilbud sammen ved hjælp af dramatik, gode historier og ny teknologi. Det tredje indsatfelt hedder ”Det gode liv i Nordjylland”. I lighed med at flere og flere gæster bliver aktive, er der også en meget stor gruppe af gæster, der ønsker at slappe af og forkæle sig selv. Vi vil gerne udnytte den store investeringslyst i wellness eller spaområdet kombineret med at tilgængeliggøre nordjyske kvalitetsfødevarer - det hele pakket ind i vores natur og særlige lys. Det fjerde indsatsfelt skal styrke udviklingen inden for erhvervsturismen. Altså den type turisme hvor gæsten er på besøg i forbindelse med forretninger, møder, kongresser, messer eller lign. Det første af de tre strukturelle indsatsfelter er ”Nordjysk helårsturisme”. At tiltrække flere gæster unde for højsæsonen har været en strukturel udfordring for turismen igennem mange år. For at det skal lykkes med en sæsonforlængelse, så er det nødvendigt at alle kræfter på nationalt, regionalt og lokalt niveau bakker op om indsatsen. Med indsatsfeltet ”Nordjysk infrastruktur” skal vi sikre, at Nordjylland er tilgængelig for vores gæster. Dette gælder både den trafikale infrastruktur til og fra Nordjylland men også den digitale tilgængelighed. Vi skal være synlige og bookbare på de nuværende og fremtidens teknologiske platforme. Endelig skal vi arbejde med ”Det gæstfri Nordjylland”, hvor vi i en vedvarende proces skal dygtiggøre aktørerne og deres personale i turismen. Men vi skal også sikre at turismen udvikles i en balance med nordjydernes egne ønsker, så vi som område fortsat vil blive betragtet som det gæstfri Nordjylland.
Nye konkrete oplevelsestilbud vil naturligvis blive båret frem af en fælles nordjysk markedsføring i primært det øvrige Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Men også i Holland og England. I udlandet vil vi fortsat arbejde tæt sammen med det nationale turismeorgan VisitDenmark. Hvis vi skal skabe bare en lille smule opmærksomhed i et mere og mere konkurrencepræget og globalt marked, så skal vi pulje vores midler og markedsføre os i fællesskab på nationalt plan. VisitNordjylland er klar. Vi vil gerne invitere til et fortsat bredt samarbejde med fokus på udvikling af vores styrker og med fokus på skabelse af
Overskud på driften – trods stort skred på udgiftssiden
Mange private virksomheder kommer i denne tid med reviderede forventninger til årets økonomiske resultat.
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har på sit møde i august revideret forventningerne til regnskabet for 2008.
Store skred i udgifterne på bl.a. børn og unge området, ældre og handicapområdet og arbejdsmarkedsområdet gør at udgiftsbudgettet forventes forøget med 73 millioner kroner. Dette forventes imødegået bl.a. af store mindreforbrug hos vore decentrale institutioner med over 30 millioner kr.
Endelig er det værd at bemærke, at vi har budgetteret med 100 millioner kroner i overskud.
Således forventes driftsresultat for Jammerbugt Kommune at blive positivt med 27 millioner kr.
For at forbedre dette resultat yderligere har kommunalbestyrelsen pålagt udvalgene at finde besparelser på 1 % i indeværende år - ca. 14 millioner kr.
Alt i alt er der udsigt til et positivt driftsresultat, som ikke er set i Jammerbugten i mange år.
Skredet i serviceudgifterne giver imidlertid nogle udfordringer i relation til den aftale kommunerne har med regeringen omkring væksten i serviceudgifterne – hvor vi risikerer en økonomisk sanktion i forhold til næste års bloktilskud – derfor også beslutningen om at skride ind i indeværende års budget.
En anden udfordring i relation til skredet på udgiftssiden er Jammerbugt Kommunes likviditet. Vi havde ved budgetlægningen satset på en gang for alle at få restitueret kassebeholdningen – nemlig med en kassehenlæggelse på 44 millioner kr. – den realiseres ikke i den størrelsesorden.
Alt i alt står vi tilbage med to store opgaver – som også smitter af på budgetlægningen for 2009. For det første en styrkelse af kassebeholdningen og for det andet en overholdelse af aftalen om væksten i serviceudgifterne.
Det betyder, at vi igen for 2009 skal budgettere med en kassehenlæggelse og et stort overskud på driften.
Budgetoplægget for 2009 er udover almindelige fremskrivninger blevet udvidet med 80 millioner kroner bl.a. for at lappe de huller budgetopfølgningen for i år har afsløret.
Økonomiudvalget har bedt fagudvalgene om at finde 2% i effektiviseringer og eller reduktioner – alt i alt 27 millioner kroner – et større beløb kan blive nødvendigt.
Men som det ser ud her før budgetlægningen for alvor er gået i gang er der netto tale om en klar forøgelse af udgiftsbudgettet når vi sammenligner 2008 og 2009.
En god økonomi er forudsætningen for at vi for alvor i Jammerbugt Kommune kan opprioritere på indholdssiden – det kræver et langt sejt træk at opnå målet om økonomisk handlefrihed.
Noget der taler for at det nok skal lykkes er bl.a. det fantastiske forhold, at vi fortsat har en faldende ledighed og et stigende indbyggertal i Jammerbugten.
I Jammerbugt Kommune har vi en stram økonomi – men skuden er vendt og efter en del år med underskud på driften bliver 2008 året hvor en fremtid med driftsoverskud indledes.
Mange private virksomheder kommer i denne tid med reviderede forventninger til årets økonomiske resultat.
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har på sit møde i august revideret forventningerne til regnskabet for 2008.
Store skred i udgifterne på bl.a. børn og unge området, ældre og handicapområdet og arbejdsmarkedsområdet gør at udgiftsbudgettet forventes forøget med 73 millioner kroner. Dette forventes imødegået bl.a. af store mindreforbrug hos vore decentrale institutioner med over 30 millioner kr.
Endelig er det værd at bemærke, at vi har budgetteret med 100 millioner kroner i overskud.
Således forventes driftsresultat for Jammerbugt Kommune at blive positivt med 27 millioner kr.
For at forbedre dette resultat yderligere har kommunalbestyrelsen pålagt udvalgene at finde besparelser på 1 % i indeværende år - ca. 14 millioner kr.
Alt i alt er der udsigt til et positivt driftsresultat, som ikke er set i Jammerbugten i mange år.
Skredet i serviceudgifterne giver imidlertid nogle udfordringer i relation til den aftale kommunerne har med regeringen omkring væksten i serviceudgifterne – hvor vi risikerer en økonomisk sanktion i forhold til næste års bloktilskud – derfor også beslutningen om at skride ind i indeværende års budget.
En anden udfordring i relation til skredet på udgiftssiden er Jammerbugt Kommunes likviditet. Vi havde ved budgetlægningen satset på en gang for alle at få restitueret kassebeholdningen – nemlig med en kassehenlæggelse på 44 millioner kr. – den realiseres ikke i den størrelsesorden.
Alt i alt står vi tilbage med to store opgaver – som også smitter af på budgetlægningen for 2009. For det første en styrkelse af kassebeholdningen og for det andet en overholdelse af aftalen om væksten i serviceudgifterne.
Det betyder, at vi igen for 2009 skal budgettere med en kassehenlæggelse og et stort overskud på driften.
Budgetoplægget for 2009 er udover almindelige fremskrivninger blevet udvidet med 80 millioner kroner bl.a. for at lappe de huller budgetopfølgningen for i år har afsløret.
Økonomiudvalget har bedt fagudvalgene om at finde 2% i effektiviseringer og eller reduktioner – alt i alt 27 millioner kroner – et større beløb kan blive nødvendigt.
Men som det ser ud her før budgetlægningen for alvor er gået i gang er der netto tale om en klar forøgelse af udgiftsbudgettet når vi sammenligner 2008 og 2009.
En god økonomi er forudsætningen for at vi for alvor i Jammerbugt Kommune kan opprioritere på indholdssiden – det kræver et langt sejt træk at opnå målet om økonomisk handlefrihed.
Noget der taler for at det nok skal lykkes er bl.a. det fantastiske forhold, at vi fortsat har en faldende ledighed og et stigende indbyggertal i Jammerbugten.
I Jammerbugt Kommune har vi en stram økonomi – men skuden er vendt og efter en del år med underskud på driften bliver 2008 året hvor en fremtid med driftsoverskud indledes.
søndag den 27. april 2008
Børnehavekapacitet
Med bevillinger på godt 7 millioner kroner tilsammen øges børnehavekapaciteten i Aabybro og Brovst - således, at vi også i de to områder kan garantere børn på 3 år en børnehaveplads.
Det er et vigtigt signal - og en nødvendigt opfølgning på vore mål for børnepasningsområdet.
Forudsætningen for nye anlæg er at der afsættes penge til dette når der lægges budget. Nogle i Kommunalbestyrelsen mener at alle vore indtægter skal gå til drift - mens vi er andre der mener, at det er nødvendigt med penge til renoveringer, vedligehold - nye anlæg og investeringer generelt - i år er der afsat knap 100 millioner til disse formål.
Mogens Gade
Det er et vigtigt signal - og en nødvendigt opfølgning på vore mål for børnepasningsområdet.
Forudsætningen for nye anlæg er at der afsættes penge til dette når der lægges budget. Nogle i Kommunalbestyrelsen mener at alle vore indtægter skal gå til drift - mens vi er andre der mener, at det er nødvendigt med penge til renoveringer, vedligehold - nye anlæg og investeringer generelt - i år er der afsat knap 100 millioner til disse formål.
Mogens Gade
Bogbus i Jammerbugt Kommune
Bogbus i Jammerbugt Kommune
Så hurtigt som det er muligt vil en ny bogbus med den nyeste teknik og IT-udstyr være klar til at servicere borgerne i Jammerbugt Kommune.
Forskellige har søgt at så tvivl om der nogensinde vil komme en bogbus - og i hvor høj grad den vil leve op til nutidige standarder.
Hertil er der blot at sige, at troværdighed er vigtigt - også hos politikere - når vi har lovet en bogbus - ja, så kommer der også en bogbus.
Det eneste jeg er lidt træt af er at den nok ikke når at komme til at køre før efter sommerferien - men der vil blive arbejdet på en hurtig løsning af opgaven.
Mogens Gade
Så hurtigt som det er muligt vil en ny bogbus med den nyeste teknik og IT-udstyr være klar til at servicere borgerne i Jammerbugt Kommune.
Forskellige har søgt at så tvivl om der nogensinde vil komme en bogbus - og i hvor høj grad den vil leve op til nutidige standarder.
Hertil er der blot at sige, at troværdighed er vigtigt - også hos politikere - når vi har lovet en bogbus - ja, så kommer der også en bogbus.
Det eneste jeg er lidt træt af er at den nok ikke når at komme til at køre før efter sommerferien - men der vil blive arbejdet på en hurtig løsning af opgaven.
Mogens Gade
Dialog med landbruget
Fortsat dialog mellem Landbruget og Jammerbugt Kommune
Udviklingen i Danmark går mod færre, men større og mere mekaniserede landbrug. Det betyder, at flere ejendomme bliver lagt sammen og flere huse på landet står og forfalder. Enten fordi de er tomme eller fordi de bliver lejet ud af udlejere, der ikke har interesse i at vedligeholde dem.
Den udvikling er ikke til gavn for hverken landmændene, deres familier eller deres medarbejdere.
Hvordan kan kommunerne i samarbejde med landbruget medvirke til at ændre denne udvikling?
De større og mere centraliserede landbrug betyder også, at der er flere og større krav til hvor produktionsbygningerne placeres. For landmanden er det vigtigt at produktionen og bygningerne kan udvides efterhånden som behovet opstår, at vejene er egnet til transport af store mængder foder og dyr.
For kommunerne er det vigtigt, at landbrugets ønsker om udvikling samtænkes med planlægningen for udvikling af byer og landsbyer og for turisme og friluftsliv.
Hvordan kan landbrug og kommuner samarbejde, så det enkelte landbrugs ønsker om at udvide produktionen, og de andre interesser i det åbne land kan tilgodeses?
Jammerbugt Kommune skal det kommende år udarbejde en ny kommuneplan. Modsat tidligere skal de nye kommuneplaner også indeholde planer for det åbne land. Et af temaerne i kommuneplanen er Jordbrug.
Hvilke ønsker har landbruget til den nye kommuneplan og hvilke retningslinier skal veje tungt i forbindelse med udpegning af de arealer, der skal være forbeholdt anvendelse til jordbrugsformål?
I kommuneplanen skal der udpeges skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Der er nationalt et ønske om, at der plantes mere skov i Danmark. Kommunerne skal derfor overveje, om der skal udpeges flere skovrejsningsområder – og i givet fald hvor.
Hvilke retningslinier ønsker landbruget skal ligge til grund for udpegning af nye arealer til skovrejsning?
I de seneste år er marker slået sammen så markveje og læhegn er blevet nedlagt. Det betyder, at det nu er sværere, at gå en tur ud i landskabet. Det er blevet sværere at opleve ikke blot naturen, men også årets gang på det dyrkede land. Se afgrøderne vokse og se dyrene på marken. Det dyrkede land bliver på den måde ikke længere en del af naturen.
Nogle steder er der udlagt ”spor i landskabet”. Det er trampestier i markskel og lignende der giver mulighed for at gå ud og se landskabet fra en anden vinkel.
Vil landbruget medvirke til at udbrede ideen bag trampestier udlagt som ”spor i landskabet” og kan kommunerne medvirke til udbrede kendskabet.
Store dele af den danske natur er et kulturlandskab præget af landbruget gennem århundreder. Det betyder, at der skal være græsning på arealerne for at sikre engen, heden, overdrevet eller lignende natur.
Ofte kan afgræsning af de arealer ikke indpasses i den almindelig landbrugsproduktion, der er derfor behov for at gå nye veje. Har landbruget ideer til hvordan landmænd, interesserede borgere og eventuelt kommuner kan samarbejde om en kombination af afgræsning af naturarealer og en nicheproduktion af kødkvæg eller får.
Kan et sådant samarbejde udstrækkes til produktion af fødevarer, der kan sælges fra lokale gårdbutikker.
Jammerbugt Kommune har gennem flere tiltag ønsket at fremme samarbejdet mellem kommunen, landbruget og de øvrige interesser i det åbne land.
Vi har gennemført et projekt kaldet Plan09 hvor landbruget og andre interesseorganisationer i samarbejde med den kommunale forvaltning har fortalt politikerne om interesser og interessekonflikter i det åbne land.
Grønt Råd for Jammerbugt kommune startede i 2007 og har siden arbejdet med mange emner og projekter vedrørende det åbne land.
Disse tiltag har vist, at det er muligt gennem information og diskussion at nå en forståelse og en enighed mellem de forskellige interesser.
Hvorledes får vi bragt resultaterne af den proces ud til landmænd, medlemmerne af interesse organisationer og borgere?
Jammerbugt Kommune har holdt møde med LandboNords politikere og med konsulenter fra Landboforeningerne om mange af de områder, hvor kommunen er myndighed. Mødernes formål er at få en dialog og gøre sagsbehandlingen så god og så effektiv som mulig.
Hvorledes får vi omsat denne dialog til dagligdagens arbejde, så de kommunale medarbejderes viden om lovgivningen kan bruges aktivt.
Hermed opstillet nogle relevante områder og spørgsmål hvor landbruget og Jammerbugt Kommune kan fortsætte den gode dialog vi er godt i gang med - såvel administrativt som politisk – med fuld respekt for at landbruget er et vigtigt erhverv i Jammerbugt Kommune.
Udviklingen i Danmark går mod færre, men større og mere mekaniserede landbrug. Det betyder, at flere ejendomme bliver lagt sammen og flere huse på landet står og forfalder. Enten fordi de er tomme eller fordi de bliver lejet ud af udlejere, der ikke har interesse i at vedligeholde dem.
Den udvikling er ikke til gavn for hverken landmændene, deres familier eller deres medarbejdere.
Hvordan kan kommunerne i samarbejde med landbruget medvirke til at ændre denne udvikling?
De større og mere centraliserede landbrug betyder også, at der er flere og større krav til hvor produktionsbygningerne placeres. For landmanden er det vigtigt at produktionen og bygningerne kan udvides efterhånden som behovet opstår, at vejene er egnet til transport af store mængder foder og dyr.
For kommunerne er det vigtigt, at landbrugets ønsker om udvikling samtænkes med planlægningen for udvikling af byer og landsbyer og for turisme og friluftsliv.
Hvordan kan landbrug og kommuner samarbejde, så det enkelte landbrugs ønsker om at udvide produktionen, og de andre interesser i det åbne land kan tilgodeses?
Jammerbugt Kommune skal det kommende år udarbejde en ny kommuneplan. Modsat tidligere skal de nye kommuneplaner også indeholde planer for det åbne land. Et af temaerne i kommuneplanen er Jordbrug.
Hvilke ønsker har landbruget til den nye kommuneplan og hvilke retningslinier skal veje tungt i forbindelse med udpegning af de arealer, der skal være forbeholdt anvendelse til jordbrugsformål?
I kommuneplanen skal der udpeges skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Der er nationalt et ønske om, at der plantes mere skov i Danmark. Kommunerne skal derfor overveje, om der skal udpeges flere skovrejsningsområder – og i givet fald hvor.
Hvilke retningslinier ønsker landbruget skal ligge til grund for udpegning af nye arealer til skovrejsning?
I de seneste år er marker slået sammen så markveje og læhegn er blevet nedlagt. Det betyder, at det nu er sværere, at gå en tur ud i landskabet. Det er blevet sværere at opleve ikke blot naturen, men også årets gang på det dyrkede land. Se afgrøderne vokse og se dyrene på marken. Det dyrkede land bliver på den måde ikke længere en del af naturen.
Nogle steder er der udlagt ”spor i landskabet”. Det er trampestier i markskel og lignende der giver mulighed for at gå ud og se landskabet fra en anden vinkel.
Vil landbruget medvirke til at udbrede ideen bag trampestier udlagt som ”spor i landskabet” og kan kommunerne medvirke til udbrede kendskabet.
Store dele af den danske natur er et kulturlandskab præget af landbruget gennem århundreder. Det betyder, at der skal være græsning på arealerne for at sikre engen, heden, overdrevet eller lignende natur.
Ofte kan afgræsning af de arealer ikke indpasses i den almindelig landbrugsproduktion, der er derfor behov for at gå nye veje. Har landbruget ideer til hvordan landmænd, interesserede borgere og eventuelt kommuner kan samarbejde om en kombination af afgræsning af naturarealer og en nicheproduktion af kødkvæg eller får.
Kan et sådant samarbejde udstrækkes til produktion af fødevarer, der kan sælges fra lokale gårdbutikker.
Jammerbugt Kommune har gennem flere tiltag ønsket at fremme samarbejdet mellem kommunen, landbruget og de øvrige interesser i det åbne land.
Vi har gennemført et projekt kaldet Plan09 hvor landbruget og andre interesseorganisationer i samarbejde med den kommunale forvaltning har fortalt politikerne om interesser og interessekonflikter i det åbne land.
Grønt Råd for Jammerbugt kommune startede i 2007 og har siden arbejdet med mange emner og projekter vedrørende det åbne land.
Disse tiltag har vist, at det er muligt gennem information og diskussion at nå en forståelse og en enighed mellem de forskellige interesser.
Hvorledes får vi bragt resultaterne af den proces ud til landmænd, medlemmerne af interesse organisationer og borgere?
Jammerbugt Kommune har holdt møde med LandboNords politikere og med konsulenter fra Landboforeningerne om mange af de områder, hvor kommunen er myndighed. Mødernes formål er at få en dialog og gøre sagsbehandlingen så god og så effektiv som mulig.
Hvorledes får vi omsat denne dialog til dagligdagens arbejde, så de kommunale medarbejderes viden om lovgivningen kan bruges aktivt.
Hermed opstillet nogle relevante områder og spørgsmål hvor landbruget og Jammerbugt Kommune kan fortsætte den gode dialog vi er godt i gang med - såvel administrativt som politisk – med fuld respekt for at landbruget er et vigtigt erhverv i Jammerbugt Kommune.
lørdag den 1. marts 2008
Forårsmessen i Klim
Forårsmessen er et godt lokat initiativ i Klim - som er et besøg værd.
Venstre har en stand på messen - kom og få en god snak om Jammerbugt Kommunes fremtid set fra Venstre.
Venstre har en stand på messen - kom og få en god snak om Jammerbugt Kommunes fremtid set fra Venstre.
Den tredje Vestlige Limfjordsforbindelse
Den Tredje Vestlige Limfjordsforbindelse
Forbedret Infrastruktur er en væsentlig forudsætning for en optimal udvikling af Jammerbugt Kommune og dermed Jammerbugt Kommunes fremtid.
Venstre i Jammerbugt Kommune vil fortsat yde en stor indsats for en Vestlig Limfjordsforbindelse og en afklaring af linjeføringen for omfartsvejen omkring Brovst Halvrimmen og Arentsminde.
En forbedret infrastruktur vil få positiv betydning for bosætning, turisme og erhvervsudviklig.
Se iøvrigt en række indlæg om emnet på min hjemmeside www.mogensgade.dk
Forbedret Infrastruktur er en væsentlig forudsætning for en optimal udvikling af Jammerbugt Kommune og dermed Jammerbugt Kommunes fremtid.
Venstre i Jammerbugt Kommune vil fortsat yde en stor indsats for en Vestlig Limfjordsforbindelse og en afklaring af linjeføringen for omfartsvejen omkring Brovst Halvrimmen og Arentsminde.
En forbedret infrastruktur vil få positiv betydning for bosætning, turisme og erhvervsudviklig.
Se iøvrigt en række indlæg om emnet på min hjemmeside www.mogensgade.dk
fredag den 15. februar 2008
Blokhus - en by i Rusland ?
Blokhus – en by i Rusland ?
Med en stor artikel om ejendomsudvikler Jan Kjærs ønske om salg af ejendomme i Blokhus i forrige uge i Børsen – og den elektroniske opfølgning i Berlingske Business – og i Nordjyske har medierne sat fokus på udviklingen i denne del af Jammerbugt Kommune.
Da overskriften i Børsen – ”Jysk badeby til salg” – lyder ret bombastisk og kan give indtryk af, at vi holder ophørsudsalg og er ved at lukke og slukke i Blokhus, er det relevant og påkrævet at jeg giver et mere retvisende billede af den optimisme, der bobler i byen. Her illustreret med en række konkrete igangværende initiativer:
· Nogle lokale ildsjæle har sat sig for at etablere et nyt strandcenter, der – ud over det allerede eksisterende nye sømærke (indviet i 2006) – skal bestå af en rekonstruktion af den gamle redningsstation fra 1852, en ny strandcafé med tilhørende moderne servicefaciliteter som afløser for den mere end 50 år gamle og ikke særligt bevaringsværdige strandkiosk samt Fiskernes Hus, som skal være med til at sikre, at der fortsat fiskes fra stranden i Blokhus og dermed sikre fortsat liv i en stor attraktion for både fastboende og turister.
· De lokale ildsjæle søger at skabe et unikt ”oplevelsescenter” ved at satse på produktudvikling og formidling i forbindelse med indholdet i og anvendelsen af bygningerne – med udgangspunkt i Blokhus’ fantastiske og meget dramatiske historie. De er ved at etablere netværk med dygtige, erfarne og visionære folk inden for oplevelsesøkonomi, turisme og virksomhedsledelse for at sikre et professionelt og bæredygtigt grundlag for strandcentret.
· Jammerbugt Kommune støtter ildsjælenes arbejde ved at engagere sig i et partnerskab med andre investorer i en erhvervsdrivende fond, der skal være økonomisk og juridisk ansvarlig for strandcentret. Samtidig har Jammerbugt Kommunes tema- og udviklingsudvalg netop givet ildsjælene bag strandcentret i Blokhus et tilskud på 100.000 kroner til produktudvikling og formidling.
· Der er konstateret en bemærkelsesværdig lokal opbakning, idet der ved en folkefest i september 2007 blev samlet mere end en halv million kroner ind i løbet af en eftermiddag. Og der tegnes stadig folkeaktier til fordel for det nye strandcenter.
· Herudover vil der blive stiftet en forening – Blokhus i Udvikling – bestående af lokale foreninger, forretninger og ildsjæle, som under én paraply kan varetage byens interesser; først og fremmest i forbindelse med strandcentret, men med mulighed for at brede interesserne til andre dele af Blokhus og omegn. Det skal pointeres, at ildsjælene lægger vægt på, at strandcentret skal drives som en selvstændig forretning – altså uden offentlige tilskud til driften. Og med mulighed for at opspare kapital til vedligeholdelse og fortsat udvikling.
Set i et større perspektiv er det selvfølgelig ærgerligt, at Blokhus i mange år har døjet med så mange ”pengemænd”, der foretager kortere eller længere investeringer i byen, for derefter at trække pengene ud af byen. Disse midler bør naturligvis blive i Blokhus og være med til at skabe udvikling – eksempelvis i form af flere helårs forretninger.
Med principperne bag strandcentret som ”et godt eksempel” kan der etableres andre kraftcentre i byen – eksempelvis omkring Torvet – hvor der jo også arbejdes på konkrete planer både i forhold til indretning og den mere erhvervsrelaterede del.
Samtidigt med de bestræbelser der gøres for at samle kræfterne – både private og kommunale – for at få etableret et nyt strandcenter i Blokhus og dermed skabe et bredt folkeligt fundament for en positiv udvikling i hele byen, er der jo et naturligt ønske om at skabe et attraktivt erhvervsmæssigt miljø, der tiltrækker visionære investorer.
Målet er naturligvis, at det private/kommunale partnerskab der er etableret omkring Blokhus - sammen med fremtidige større erhvervsmæssige investeringer til sammen vil give en god fremtid for Blokhus.
I den forbindelse kan man se ejendomsudvikler Jan Kjærs ønske om at afhænde en væsentlig del af sine ejendomme i Blokhus – og Børsens stort opsatte omtale – som en chance for byen. Det skaber nemlig plads til, at en eller flere investorer kan realisere endog ret omfattende planer på én gang.
Konklusionen kan være, at de nye ejere af Jan Kjærs ejendomme i Blokhus kommer til et miljø, hvor der er lyst, vilje og evne til at skabe en spændende og meget positiv udvikling på sunde økonomiske vilkår. Ikke baseret på offentlige driftstilskud, men til gengæld med mulighed for at få bred folkelig interesse og opbakning.
Ildsjælene i Blokhus og Jammerbugt Kommune er nemlig i fællesskab ved at ændre den triste udvikling, som er blevet andre forsømte badebyer til del.
Blokhus er således ikke en by i Rusland - men en dejlig by i Jammerbugt Kommune hvor lokal virketrang og virkelyst kombineret med kommunal opmærksomhed sætter en positiv dagsorden – også for fremtidige investorer.
Med en stor artikel om ejendomsudvikler Jan Kjærs ønske om salg af ejendomme i Blokhus i forrige uge i Børsen – og den elektroniske opfølgning i Berlingske Business – og i Nordjyske har medierne sat fokus på udviklingen i denne del af Jammerbugt Kommune.
Da overskriften i Børsen – ”Jysk badeby til salg” – lyder ret bombastisk og kan give indtryk af, at vi holder ophørsudsalg og er ved at lukke og slukke i Blokhus, er det relevant og påkrævet at jeg giver et mere retvisende billede af den optimisme, der bobler i byen. Her illustreret med en række konkrete igangværende initiativer:
· Nogle lokale ildsjæle har sat sig for at etablere et nyt strandcenter, der – ud over det allerede eksisterende nye sømærke (indviet i 2006) – skal bestå af en rekonstruktion af den gamle redningsstation fra 1852, en ny strandcafé med tilhørende moderne servicefaciliteter som afløser for den mere end 50 år gamle og ikke særligt bevaringsværdige strandkiosk samt Fiskernes Hus, som skal være med til at sikre, at der fortsat fiskes fra stranden i Blokhus og dermed sikre fortsat liv i en stor attraktion for både fastboende og turister.
· De lokale ildsjæle søger at skabe et unikt ”oplevelsescenter” ved at satse på produktudvikling og formidling i forbindelse med indholdet i og anvendelsen af bygningerne – med udgangspunkt i Blokhus’ fantastiske og meget dramatiske historie. De er ved at etablere netværk med dygtige, erfarne og visionære folk inden for oplevelsesøkonomi, turisme og virksomhedsledelse for at sikre et professionelt og bæredygtigt grundlag for strandcentret.
· Jammerbugt Kommune støtter ildsjælenes arbejde ved at engagere sig i et partnerskab med andre investorer i en erhvervsdrivende fond, der skal være økonomisk og juridisk ansvarlig for strandcentret. Samtidig har Jammerbugt Kommunes tema- og udviklingsudvalg netop givet ildsjælene bag strandcentret i Blokhus et tilskud på 100.000 kroner til produktudvikling og formidling.
· Der er konstateret en bemærkelsesværdig lokal opbakning, idet der ved en folkefest i september 2007 blev samlet mere end en halv million kroner ind i løbet af en eftermiddag. Og der tegnes stadig folkeaktier til fordel for det nye strandcenter.
· Herudover vil der blive stiftet en forening – Blokhus i Udvikling – bestående af lokale foreninger, forretninger og ildsjæle, som under én paraply kan varetage byens interesser; først og fremmest i forbindelse med strandcentret, men med mulighed for at brede interesserne til andre dele af Blokhus og omegn. Det skal pointeres, at ildsjælene lægger vægt på, at strandcentret skal drives som en selvstændig forretning – altså uden offentlige tilskud til driften. Og med mulighed for at opspare kapital til vedligeholdelse og fortsat udvikling.
Set i et større perspektiv er det selvfølgelig ærgerligt, at Blokhus i mange år har døjet med så mange ”pengemænd”, der foretager kortere eller længere investeringer i byen, for derefter at trække pengene ud af byen. Disse midler bør naturligvis blive i Blokhus og være med til at skabe udvikling – eksempelvis i form af flere helårs forretninger.
Med principperne bag strandcentret som ”et godt eksempel” kan der etableres andre kraftcentre i byen – eksempelvis omkring Torvet – hvor der jo også arbejdes på konkrete planer både i forhold til indretning og den mere erhvervsrelaterede del.
Samtidigt med de bestræbelser der gøres for at samle kræfterne – både private og kommunale – for at få etableret et nyt strandcenter i Blokhus og dermed skabe et bredt folkeligt fundament for en positiv udvikling i hele byen, er der jo et naturligt ønske om at skabe et attraktivt erhvervsmæssigt miljø, der tiltrækker visionære investorer.
Målet er naturligvis, at det private/kommunale partnerskab der er etableret omkring Blokhus - sammen med fremtidige større erhvervsmæssige investeringer til sammen vil give en god fremtid for Blokhus.
I den forbindelse kan man se ejendomsudvikler Jan Kjærs ønske om at afhænde en væsentlig del af sine ejendomme i Blokhus – og Børsens stort opsatte omtale – som en chance for byen. Det skaber nemlig plads til, at en eller flere investorer kan realisere endog ret omfattende planer på én gang.
Konklusionen kan være, at de nye ejere af Jan Kjærs ejendomme i Blokhus kommer til et miljø, hvor der er lyst, vilje og evne til at skabe en spændende og meget positiv udvikling på sunde økonomiske vilkår. Ikke baseret på offentlige driftstilskud, men til gengæld med mulighed for at få bred folkelig interesse og opbakning.
Ildsjælene i Blokhus og Jammerbugt Kommune er nemlig i fællesskab ved at ændre den triste udvikling, som er blevet andre forsømte badebyer til del.
Blokhus er således ikke en by i Rusland - men en dejlig by i Jammerbugt Kommune hvor lokal virketrang og virkelyst kombineret med kommunal opmærksomhed sætter en positiv dagsorden – også for fremtidige investorer.
Optimering af skolernes fysiske rammer
Du kan læse et indlæg herom på min hjemmeside http://www.mogensgade.dk/
torsdag den 17. januar 2008
Nytårsbetragtninger 2007 - 2008
Her ved årsskiftet er det tid at gøre status og ved samme lejlighed at skue frem. Efter et hæsblæsende 2006 med stor aktivitet i bestræbelserne på at etablere Jammerbugt Kommune på en god måde for borgere og ansatte blev 1. januar 2007 dagen, hvor der definitivt blev sagt farvel og tak til de fire tidligere Kommuner i Jammerbugten, Fjerritslev, Pandrup, Aabybro og Brovst. Samtidigt sagde vi goddag og velkommen til Jammerbugt Kommune.
Vi er nået langt i Jammerbugt Kommunes første leveår – men samtidig er jeg naturligvis opmærksom på, at vi ikke er helt på plads – eller nået helt i mål på alle områder – på trods af en stor indsats af ansatte og politikere.
Jeg ser frem til, at vi – borgere, brugere, ansatte og politikere i Jammerbugt Kommune – i de kommende år får sat øget fokus på de ønsker, vi har til den fremtidige udvikling i Jammerbugten og af Jammerbugt Kommune.
Skal det lykkes for os at gøre Jammerbugt Kommune til et godt sted at leve og være – ja, så kræver det en koordineret indsats af alle gode kræfter. Jeg synes, vi med virkelyst og virketrang rundt omkring i vores kommune er ved at yde den historiske indsats, der kræves for at løse den historiske udfordring, det er at få etableret Jammerbugt Kommune.
Derfor skal der lyde et velkommen til vores nye fællesskab Jammerbugt Kommune – lad os forme den sammen og skabe et fællesskab præget af dialog, udvikling, tryghed og trivsel.I det efterfølgende vil jeg prøve at fremhæve nogle af de politiske beslutninger, der er truffet i årets løb.
Grøn Kommune
Jammerbugt Kommune har et ønske om at fremstå som en grøn kommune. – Vi er godt på vej: Vi har nedsat et Grønt Råd samt et vandindvindingsråd. – Vi har i forbindelse med den kommunale planstrategi sat det åbne land på dagsordenen.På en sådan måde, at vi er udpeget til at være et eksempelprojekt for det ganske land. Og endelig har vi gjort agenda 21 arbejdet omkring bæredygtighed til en vigtig del af vores kommunale planstrategi, med en politisk beslutning om, at vi i løbet af foråret 2008 handlingsorienterer vores vedtagne strategi for Agenda 21.
Et helt konkret tiltag i år - i bestræbelserne på også at gøre noget for at være en grøn kommune - har været etableringen af den bynære skov ved Aabybro, som jo i høj grad er etableret med det formål at sikre fremtidigt drikkevand - Så jo – Jammerbugt Kommune er godt på vej til at blive en grøn Kommune.
Politikker
Jammerbugt Kommune har et højt ambitionsniveau, når det gælder involvering og inddragelse af borgere, brugere og medarbejdere. Vi tror på, at dialogen er udgangspunktet for en fortsat dynamisk udvikling i Jammerbugten og Jammerbugt Kommune. Bl.a. derfor har Tema- og udviklingsudvalget i 2007 besøgt samtlige byer og lokalsamfund i Jammerbugt Kommune. Dels for at hente inspiration til en handlingsorienteret landdistriktspolitik, og dels for i samarbejde med borgerne at opstille mål og konkrete handlinger i hvert lokalområde med det formål at sikre fortsat liv i lokalsamfundene. Landdistriktspolitikken blev vedtaget i august i år, og flere mål er allerede ved at blive realiseret.
Et andet element i den forbindelse er nærdemokratiet. I november vedtog Kommunalbestyrelsen et sæt spilleregler for nærdemokratiet i Jammerbugt Kommune – spilleregler som går meget længere end det, kommunen er forpligtiget til i forhold til bruger- og borgerdemokratiet – igen et positivt signal.
En tredje vigtig politik, som er udarbejdet og vedtaget, er kommunens erhvervspolitik – en politik som i høj grad er formuleret af Jammerbugt Kommunes erhvervsråd og så efterfølgende tiltrådt af Kommunalbestyrelsen.
Infrastruktur
Infrastrukturens betydning for at udnytte Jammerbugt Kommunes potentialer i forhold til bosætning, erhvervsudvikling - herunder udviklingen af turismen - har været et af årets mest debatterede emner – bl.a. har der i samarbejde med erhvervsforeningen i Jammerbugt Kommune været afholdt to konferencer med deltagelse af mange interesserede borgere, fagpersoner, lokal- og landspolitikere.
Debatterne og heraf følgende henvendelser til besluttende organer på landsplan har centreret sig om to ting. For det første ønsket om en tredje vestlig Limfjordsforbindelse og for det andet ønsket om en VVM-redegørelse for at få fastlagt en linjeføring for omfartsvejen omkring Brovst, Arentsminde og Halvrimmen.
Positive vinde
Jeg vil tillade mig kort at beskrive et par positive historier i Jammerbugt Kommune.Indbyggertallet i Jammerbugt Kommune er steget en lille smule i løbet af 2007 på trods af forskellige prognosers spådomme om det modsatte. – Ja, vi bliver faktisk lidt flere indbyggere i kommunen!
Ledigheden i Jammerbugt Kommune er her ved årets udgang historisk lav. Ledigheden er på 3,2 %. Det svarer til regionsgennemsnittet og nærmer sig landsgennemsnittet – det er ganske flot.
Økonomi
De fleste vil vide, at Jammerbugt Kommune ikke er født med en guldske i munden. Omvendt tyder meget på, at 2007 bliver året, hvor vi får vendt den økonomiske udvikling i Jammerbugten. På trods af forholdsvis store overskridelser på driften og et rimeligt stort anlægsbudget ser det på nuværende tidspunkt ud til, at vi kommer gennem året lige akkurat med skindet på næsen – modsat sidste år. 2008 skal være året, hvor kommunekassen bliver tilført nødvendig kapital. En vigtig forudsætning herfor bliver en overholdelse af budget 2008 på driftssiden – en opgave som både kræver administrativ og politisk opmærksomhed.
En af de helt basale forudsætninger for at drive en kommune er, at økonomien er i orden. Vi arbejder for en sund og stabil økonomi i Jammerbugt Kommune. En sådan giver økonomisk handlefrihed, hvilket er nødvendigt for at kunne diskutere og planlægge indhold og prioriteringer på de mange basale serviceopgaver, vi har.
Aldrig færdig – Altid på vej
På trods af god vilje og en fornem indsats fra såvel medarbejdere som politikere, så fungerer ikke alt, som vi gerne vil have det til. Omvendt vil jeg også gerne tilkendegive, at jeg synes, vi er kommet langt på rigtig mange områder – vi må nok tillade os at bruge den kendte sætning: Aldrig færdig – Altid på vej som et udtryk for, at vi hver dag er bevidste om, at det kræver en historisk indsats at løse den historisk store opgave, det er at etablere Jammerbugt Kommune.
Mogens kom forbi
Jeg vil også gerne benytte denne lejlighed til at takke alle de mange jeg i årets løb har mødt på min vej rundt i Jammerbugt Kommune – både til private begivenheder – i foreninger – i lokalsamfund – i handelsbyer – på virksomheder og institutioner m.m.
Jeg synes, som tidligere nævnt, at det emmer af virkelyst og virketrang overalt i vores Kommune – og det er en afgørende forudsætning for at Jammerbugt Kommune bliver en succes. Jeg har været rigtig glad for de mange invitationer og ser frem til også i det kommende år at imødekomme de invitationer jeg får.
Fremtid
Mange af de allerede berørte emner er også aktuelle i 2008. En spændende fællesopgave for borgere, forvaltning og politikere i 2008 bliver udformningen af Jammerbugt Kommunes første kommuneplan – her ligger en stor udfordring, som afhængig af, hvordan vi løser den, kan få afgørende betydning for Jammerbugt Kommunes fremtid.Interessant i 2008 bliver det også i hvilket omfang det lykkes at få etableret Jammerbugt Sundhedshus. Forarbejdet er gjort – nu gælder det virkeliggørelsen.
Tak
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle, der i Jammerbugt Kommune på frivillig og ulønnet basis gør en indsats til gavn og glæde for fællesskabet. Ligeledes vil jeg gerne takke alle medarbejdere ved Jammerbugt Kommune, kolleger i Kommunalbestyrelsen og samarbejdspartnere i øvrigt for den indsats der i årets løb er udført til gavn og glæde for borgerne i Jammerbugt Kommune.
Godt Nytår til alle !
Mogens Gade
Vi er nået langt i Jammerbugt Kommunes første leveår – men samtidig er jeg naturligvis opmærksom på, at vi ikke er helt på plads – eller nået helt i mål på alle områder – på trods af en stor indsats af ansatte og politikere.
Jeg ser frem til, at vi – borgere, brugere, ansatte og politikere i Jammerbugt Kommune – i de kommende år får sat øget fokus på de ønsker, vi har til den fremtidige udvikling i Jammerbugten og af Jammerbugt Kommune.
Skal det lykkes for os at gøre Jammerbugt Kommune til et godt sted at leve og være – ja, så kræver det en koordineret indsats af alle gode kræfter. Jeg synes, vi med virkelyst og virketrang rundt omkring i vores kommune er ved at yde den historiske indsats, der kræves for at løse den historiske udfordring, det er at få etableret Jammerbugt Kommune.
Derfor skal der lyde et velkommen til vores nye fællesskab Jammerbugt Kommune – lad os forme den sammen og skabe et fællesskab præget af dialog, udvikling, tryghed og trivsel.I det efterfølgende vil jeg prøve at fremhæve nogle af de politiske beslutninger, der er truffet i årets løb.
Grøn Kommune
Jammerbugt Kommune har et ønske om at fremstå som en grøn kommune. – Vi er godt på vej: Vi har nedsat et Grønt Råd samt et vandindvindingsråd. – Vi har i forbindelse med den kommunale planstrategi sat det åbne land på dagsordenen.På en sådan måde, at vi er udpeget til at være et eksempelprojekt for det ganske land. Og endelig har vi gjort agenda 21 arbejdet omkring bæredygtighed til en vigtig del af vores kommunale planstrategi, med en politisk beslutning om, at vi i løbet af foråret 2008 handlingsorienterer vores vedtagne strategi for Agenda 21.
Et helt konkret tiltag i år - i bestræbelserne på også at gøre noget for at være en grøn kommune - har været etableringen af den bynære skov ved Aabybro, som jo i høj grad er etableret med det formål at sikre fremtidigt drikkevand - Så jo – Jammerbugt Kommune er godt på vej til at blive en grøn Kommune.
Politikker
Jammerbugt Kommune har et højt ambitionsniveau, når det gælder involvering og inddragelse af borgere, brugere og medarbejdere. Vi tror på, at dialogen er udgangspunktet for en fortsat dynamisk udvikling i Jammerbugten og Jammerbugt Kommune. Bl.a. derfor har Tema- og udviklingsudvalget i 2007 besøgt samtlige byer og lokalsamfund i Jammerbugt Kommune. Dels for at hente inspiration til en handlingsorienteret landdistriktspolitik, og dels for i samarbejde med borgerne at opstille mål og konkrete handlinger i hvert lokalområde med det formål at sikre fortsat liv i lokalsamfundene. Landdistriktspolitikken blev vedtaget i august i år, og flere mål er allerede ved at blive realiseret.
Et andet element i den forbindelse er nærdemokratiet. I november vedtog Kommunalbestyrelsen et sæt spilleregler for nærdemokratiet i Jammerbugt Kommune – spilleregler som går meget længere end det, kommunen er forpligtiget til i forhold til bruger- og borgerdemokratiet – igen et positivt signal.
En tredje vigtig politik, som er udarbejdet og vedtaget, er kommunens erhvervspolitik – en politik som i høj grad er formuleret af Jammerbugt Kommunes erhvervsråd og så efterfølgende tiltrådt af Kommunalbestyrelsen.
Infrastruktur
Infrastrukturens betydning for at udnytte Jammerbugt Kommunes potentialer i forhold til bosætning, erhvervsudvikling - herunder udviklingen af turismen - har været et af årets mest debatterede emner – bl.a. har der i samarbejde med erhvervsforeningen i Jammerbugt Kommune været afholdt to konferencer med deltagelse af mange interesserede borgere, fagpersoner, lokal- og landspolitikere.
Debatterne og heraf følgende henvendelser til besluttende organer på landsplan har centreret sig om to ting. For det første ønsket om en tredje vestlig Limfjordsforbindelse og for det andet ønsket om en VVM-redegørelse for at få fastlagt en linjeføring for omfartsvejen omkring Brovst, Arentsminde og Halvrimmen.
Positive vinde
Jeg vil tillade mig kort at beskrive et par positive historier i Jammerbugt Kommune.Indbyggertallet i Jammerbugt Kommune er steget en lille smule i løbet af 2007 på trods af forskellige prognosers spådomme om det modsatte. – Ja, vi bliver faktisk lidt flere indbyggere i kommunen!
Ledigheden i Jammerbugt Kommune er her ved årets udgang historisk lav. Ledigheden er på 3,2 %. Det svarer til regionsgennemsnittet og nærmer sig landsgennemsnittet – det er ganske flot.
Økonomi
De fleste vil vide, at Jammerbugt Kommune ikke er født med en guldske i munden. Omvendt tyder meget på, at 2007 bliver året, hvor vi får vendt den økonomiske udvikling i Jammerbugten. På trods af forholdsvis store overskridelser på driften og et rimeligt stort anlægsbudget ser det på nuværende tidspunkt ud til, at vi kommer gennem året lige akkurat med skindet på næsen – modsat sidste år. 2008 skal være året, hvor kommunekassen bliver tilført nødvendig kapital. En vigtig forudsætning herfor bliver en overholdelse af budget 2008 på driftssiden – en opgave som både kræver administrativ og politisk opmærksomhed.
En af de helt basale forudsætninger for at drive en kommune er, at økonomien er i orden. Vi arbejder for en sund og stabil økonomi i Jammerbugt Kommune. En sådan giver økonomisk handlefrihed, hvilket er nødvendigt for at kunne diskutere og planlægge indhold og prioriteringer på de mange basale serviceopgaver, vi har.
Aldrig færdig – Altid på vej
På trods af god vilje og en fornem indsats fra såvel medarbejdere som politikere, så fungerer ikke alt, som vi gerne vil have det til. Omvendt vil jeg også gerne tilkendegive, at jeg synes, vi er kommet langt på rigtig mange områder – vi må nok tillade os at bruge den kendte sætning: Aldrig færdig – Altid på vej som et udtryk for, at vi hver dag er bevidste om, at det kræver en historisk indsats at løse den historisk store opgave, det er at etablere Jammerbugt Kommune.
Mogens kom forbi
Jeg vil også gerne benytte denne lejlighed til at takke alle de mange jeg i årets løb har mødt på min vej rundt i Jammerbugt Kommune – både til private begivenheder – i foreninger – i lokalsamfund – i handelsbyer – på virksomheder og institutioner m.m.
Jeg synes, som tidligere nævnt, at det emmer af virkelyst og virketrang overalt i vores Kommune – og det er en afgørende forudsætning for at Jammerbugt Kommune bliver en succes. Jeg har været rigtig glad for de mange invitationer og ser frem til også i det kommende år at imødekomme de invitationer jeg får.
Fremtid
Mange af de allerede berørte emner er også aktuelle i 2008. En spændende fællesopgave for borgere, forvaltning og politikere i 2008 bliver udformningen af Jammerbugt Kommunes første kommuneplan – her ligger en stor udfordring, som afhængig af, hvordan vi løser den, kan få afgørende betydning for Jammerbugt Kommunes fremtid.Interessant i 2008 bliver det også i hvilket omfang det lykkes at få etableret Jammerbugt Sundhedshus. Forarbejdet er gjort – nu gælder det virkeliggørelsen.
Tak
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle, der i Jammerbugt Kommune på frivillig og ulønnet basis gør en indsats til gavn og glæde for fællesskabet. Ligeledes vil jeg gerne takke alle medarbejdere ved Jammerbugt Kommune, kolleger i Kommunalbestyrelsen og samarbejdspartnere i øvrigt for den indsats der i årets løb er udført til gavn og glæde for borgerne i Jammerbugt Kommune.
Godt Nytår til alle !
Mogens Gade
Abonner på:
Opslag (Atom)