Nordjysk turisme er klar til at møde udfordringerne

Af bestyrelsesformand Mogens Gade og direktør Lars Enevold Pedersen,
VisitNordjylland, Skeelslund, Aabybro

Den seneste tid er der i medierne skrevet og talt meget om dansk turismes manglende konkurrenceevne. Turismen i Danmark har de seneste 10 år mistet markedsandele og fået færre udenlandske gæster på besøg. Denne tilbagegang er sket i et marked i vækst, hvor vores nabolande har haft pæn fremgang i turismen. Situationen i Nordjylland ligner meget den samlede danske udvikling. I Nordjylland har vi heldigvis fået flere danskere på besøg, men vi har samlet set mistet udenlandske gæster. Dette gælder i særdeleshed tyskere og svenskere som sammen med nordmændene er de vigtigste udenlandske nationaliteter, der gæster Nordjylland.

Men Nordjylland besidder fortsat en række basale styrker, der vil blive efterspurgt endnu mere i fremtiden, såfremt vi udvikler vores turisme i forhold til morgendagens gæster. For at udnytte denne styrke og for at skabe fornyet vækst har VisitNordjylland sammen med det nordjyske vækstforum, de nordjyske kommuner, destinationer, turistforeninger og naturligvis turisterhvervet formuleret en fælles visionsplan for de kommende år, som skal udvikle og synliggøre nordjysk turisme. Den 18. juni underskrev Vækstforums formand Ulla Astmann og VisitNordjyllands formand Mogens Gade en ny 3-årig samarbejdsaftale mellem Vækstforum og VisitNordjylland, som på baggrund af visionsplanen opstiller indsatser, målsætninger og ikke mindst opstiller et rammebudget for turismeindsatsen i de kommende år. VisitNordjylland har sammen med partnere i nordjysk turisme i perioden 2008 – 2010 et samlet budget på 128,4 mio. kr., hvoraf Vækstforum Nordjylland finansierer halvdelen. Disse midler vil blive investeret i en fælles indsats for øget synlighed, udvikling og uddannelse i nordjysk turisme.

Indsatsen vil bygge på de grundlæggende styrker, der allerede findes i Nordjylland. I turistmæssig sammenhæng er det vores natur, vores kystbyer og købstæder, vores attraktioner og seværdigheder samt vores gæstfrihed. Men vi skal også skabe tættere netværk i forhold til andre stærke brancher i Nordjylland, hvor det vil være fornuftigt at samarbejde. Her er det oplagt at søge efter nye muligheder i forhold til fødevaresektoren og IT-branchen, som er to oplagte brancher for nordjysk turisme at samarbejde med.

De kommende års udviklingsindsats kan deles i en to strenget indsats; 1) Kvalitetsudvikling og fortsat fornyelse af vores kerneområde i forhold til børnefamilierne, her har vi i nordjysk turisme i dag en stærk position og 2) opdyrkning af nye muligheder i forhold til nye målgrupper, hvor vi skal skabe helt nye oplevelsestilbud i alliance med nye partnere og med tiltrækning af nye investeringer og kompetencer.

Nordjysk turismes visionsplan understøtter denne to strengede indsats med 7 indsatsfelter (4 tematiske og 3 strukturelle), der skal være med til at løfte nordjysk turisme. Det første indsatsfelt har vi kaldt ”Det aktive Nordjylland” Vi ser en tendens i, at for flere og flere gæster bliver det vigtigt at være aktiv – dyrke deres sport i løbet af ferien. Vores megen natur og alt det vand der omgiver Nordjylland, vil vi bruge på en god måde i forhold til at tilbyde aktiv ferie. Det andet indsatsfelt har vi kaldt ”Det kreative Nordjylland”. Vi skal skabe oplevelser, hvor det handler om at involvere gæsterne. Det kreative gælder også i forhold til vores allervigtigste målgruppe – børnefamilien. Vi skal tænke nye koncepter i forhold til børnefamilier, og vi skal knytte oplevelsestilbud sammen ved hjælp af dramatik, gode historier og ny teknologi. Det tredje indsatfelt hedder ”Det gode liv i Nordjylland”. I lighed med at flere og flere gæster bliver aktive, er der også en meget stor gruppe af gæster, der ønsker at slappe af og forkæle sig selv. Vi vil gerne udnytte den store investeringslyst i wellness eller spaområdet kombineret med at tilgængeliggøre nordjyske kvalitetsfødevarer - det hele pakket ind i vores natur og særlige lys. Det fjerde indsatsfelt skal styrke udviklingen inden for erhvervsturismen. Altså den type turisme hvor gæsten er på besøg i forbindelse med forretninger, møder, kongresser, messer eller lign. Det første af de tre strukturelle indsatsfelter er ”Nordjysk helårsturisme”. At tiltrække flere gæster unde for højsæsonen har været en strukturel udfordring for turismen igennem mange år. For at det skal lykkes med en sæsonforlængelse, så er det nødvendigt at alle kræfter på nationalt, regionalt og lokalt niveau bakker op om indsatsen. Med indsatsfeltet ”Nordjysk infrastruktur” skal vi sikre, at Nordjylland er tilgængelig for vores gæster. Dette gælder både den trafikale infrastruktur til og fra Nordjylland men også den digitale tilgængelighed. Vi skal være synlige og bookbare på de nuværende og fremtidens teknologiske platforme. Endelig skal vi arbejde med ”Det gæstfri Nordjylland”, hvor vi i en vedvarende proces skal dygtiggøre aktørerne og deres personale i turismen. Men vi skal også sikre at turismen udvikles i en balance med nordjydernes egne ønsker, så vi som område fortsat vil blive betragtet som det gæstfri Nordjylland.
Nye konkrete oplevelsestilbud vil naturligvis blive båret frem af en fælles nordjysk markedsføring i primært det øvrige Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Men også i Holland og England. I udlandet vil vi fortsat arbejde tæt sammen med det nationale turismeorgan VisitDenmark. Hvis vi skal skabe bare en lille smule opmærksomhed i et mere og mere konkurrencepræget og globalt marked, så skal vi pulje vores midler og markedsføre os i fællesskab på nationalt plan. VisitNordjylland er klar. Vi vil gerne invitere til et fortsat bredt samarbejde med fokus på udvikling af vores styrker og med fokus på skabelse af

Overskud på driften – trods stort skred på udgiftssiden

Mange private virksomheder kommer i denne tid med reviderede forventninger til årets økonomiske resultat.
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har på sit møde i august revideret forventningerne til regnskabet for 2008.
Store skred i udgifterne på bl.a. børn og unge området, ældre og handicapområdet og arbejdsmarkedsområdet gør at udgiftsbudgettet forventes forøget med 73 millioner kroner. Dette forventes imødegået bl.a. af store mindreforbrug hos vore decentrale institutioner med over 30 millioner kr.
Endelig er det værd at bemærke, at vi har budgetteret med 100 millioner kroner i overskud.
Således forventes driftsresultat for Jammerbugt Kommune at blive positivt med 27 millioner kr.
For at forbedre dette resultat yderligere har kommunalbestyrelsen pålagt udvalgene at finde besparelser på 1 % i indeværende år - ca. 14 millioner kr.
Alt i alt er der udsigt til et positivt driftsresultat, som ikke er set i Jammerbugten i mange år.
Skredet i serviceudgifterne giver imidlertid nogle udfordringer i relation til den aftale kommunerne har med regeringen omkring væksten i serviceudgifterne – hvor vi risikerer en økonomisk sanktion i forhold til næste års bloktilskud – derfor også beslutningen om at skride ind i indeværende års budget.
En anden udfordring i relation til skredet på udgiftssiden er Jammerbugt Kommunes likviditet. Vi havde ved budgetlægningen satset på en gang for alle at få restitueret kassebeholdningen – nemlig med en kassehenlæggelse på 44 millioner kr. – den realiseres ikke i den størrelsesorden.
Alt i alt står vi tilbage med to store opgaver – som også smitter af på budgetlægningen for 2009. For det første en styrkelse af kassebeholdningen og for det andet en overholdelse af aftalen om væksten i serviceudgifterne.
Det betyder, at vi igen for 2009 skal budgettere med en kassehenlæggelse og et stort overskud på driften.
Budgetoplægget for 2009 er udover almindelige fremskrivninger blevet udvidet med 80 millioner kroner bl.a. for at lappe de huller budgetopfølgningen for i år har afsløret.
Økonomiudvalget har bedt fagudvalgene om at finde 2% i effektiviseringer og eller reduktioner – alt i alt 27 millioner kroner – et større beløb kan blive nødvendigt.
Men som det ser ud her før budgetlægningen for alvor er gået i gang er der netto tale om en klar forøgelse af udgiftsbudgettet når vi sammenligner 2008 og 2009.
En god økonomi er forudsætningen for at vi for alvor i Jammerbugt Kommune kan opprioritere på indholdssiden – det kræver et langt sejt træk at opnå målet om økonomisk handlefrihed.
Noget der taler for at det nok skal lykkes er bl.a. det fantastiske forhold, at vi fortsat har en faldende ledighed og et stigende indbyggertal i Jammerbugten.
I Jammerbugt Kommune har vi en stram økonomi – men skuden er vendt og efter en del år med underskud på driften bliver 2008 året hvor en fremtid med driftsoverskud indledes.