Ja - det er langt ude

Troværdighed er efter min mening en afgørende egenskab hos mennesker – og et krav, jeg stiller til mig selv. Derfor finder jeg det ind imellem nødvendigt at reagere, når nogen angriber mig for at være utroværdig. – Der er trods alt grænser for, hvad man som menne-ske skal finde sig i.
Der har udviklet sig en underlig tendens til, at man kan beskylde politikere for alt muligt. Der hvor det især kammer over, er når man angriber personlige værdier.
Politikere er nemlig også en slags mennesker, som har nogle værdier i deres daglige liv og færden – og jeg tror såmænd i al beskedenhed, at jeg har lige så gode værdier, og lever lige så meget op til dem, som f.eks. Derek Damgaard, der frisk og frejdig angriber mine værdier. Ja – det er langt ude!
Helt konkret er det langt ude – og helt urimeligt - når Derek Damgaard beskylder T, O og V for at ville skære i serviceniveauet på socialpsykiatrien.
Tværtimod har vi gennem hele budgetprocessen fastholdt, at det ikke var spiseligt for os. Og det er så blot det, vi har holdt fast i. – Det må kaldes troværdighed.
Det faktiske forløb er, at forvaltningen i budgetprocessen kommer med nogle oplæg og muligheder der kan skabe balance i økonomien - det er forvaltningens opgave, og den har de løst. Men det er politikernes opgave og ansvar at prioritere de opstillede muligheder – og det gør vi så.
Når besparelsen på socialpsykiatrien har figureret i en rammebesparelse, hænger det sammen med, en politisk vurdering af at beløbet var udtryk for en overbudgettering, som kunne fjernes uden at have negativ betydning for serviceniveauet. Det holdt ikke stik – derfor må vi af hensyn til kommunens samlede økonomi finde alternative løsninger – og det gør vi så. Det udtalte jeg for øvrigt også til Nordjyske – og det fremgår også af artiklen den 24. januar om udmøntningen af reduktionerne i socialområdet.
T, O og V har lovet at friholde socialpsykiatrien for besparelser, og det har vi holdt.
Derfor virker det at blive angrebet for at holde, hvad man har lovet – og det oven i købet i form af en ubehagelig nedvurdering af personlige værdier - i bedste fald – langt ude!