Vi lever i en tid, hvor finanskrise, nedskæringer og besparelser fylder meget i medierne. Virkeligheden er dog - heldigvis - mere nuanceret: I Jammerbugt Kommune har Kommunalbestyrelsen i løbet af de seneste måneder frigivet ganske mange penge til anlægs- og renoveringsprojekter. I alt drejer det sig om 28,8 millioner kroner, som skal ud og gøre hverdagen bedre for bl.a. bilisterne i kommunen, cyklister på strækningen mellem Hjortdal og Slettestrand samt elever og personale på Brovst Skole.
Bedre asfaltveje med hjælp fra it-program
Bilisterne rundt omkring i kommunen får glæde af de 7,3 millioner kroner, som Kommunalbestyrelsen har frigivet til asfaltvedligeholdelse for 2009. Beløbet bliver tastet ind i it-programmet RoSy, som beregner hvordan pengene bedst udnyttes. På baggrund af denne beregning vil Drifts- og Anlægsafdelingen se på de foreslåede strækninger og vurdere, hvilke arbejder der skal udføres i 2009. De valgte strækninger vil herefter blive udbudt i licitation. Udover de 7,3 millioner kroner, som Kommunalbestyrelsen har frigivet fra anlægsbudgettet, er der på driftsbudgettet afsat 11,7 millioner kroner til vedligeholdelse, reparation og fornyelse af veje og fortove i 2009.
Cykelsti mellem Hjortdal og Slettestrand
Lokale skolebørn, turister og andre cyklister i Hjortdal og Slettestrand kan god begynde at glæde sig. De får nemlig en dobbeltrettet cykelsti som nyt bindeled mellem de to byer. Stien skal løbe fra bygrænsen i Hjortdal til parkeringspladsen ved stranden i Slettestrand, dog skal dens nøjagtige forløb fastlægges efter en nærmere undersøgelse af forholdene på strækningen. Cykelstien vil kunne fungere delvis som adgangsvej mellem Slettestrand og Hjortdal Skole og delvis betjene sommerhusområderne og overnatningsstederne langs strækningen med sikker adgang til stranden. Der er frigivet 4 millioner kroner til stien. Der er også i de kommende år afsat penge til cykelstier.
Renovering af Brovst Skole
At mange skoler rundt om i landet – og også i Jammerbugt Kommune – trænger til en kærlig hånd, er ikke nogen hemmelighed. På Brovst Skole gør vi nu noget ved det. Skolen modtog i 2008 påbud fra Arbejdstilsynet fordi sløjdlokalet og ventilationen i en række lokaler ikke lever op til kravene.. Kommunalbestyrelsen har besluttet at benytte lejligheden til at forbedre den generelle standard på skolen og har frigivet 12,4 millioner kroner til formålet. Så nu kan personale, elever og forældre på skolen ikke blot se frem til forhold, der lever op til Arbejdstilsynets krav men også til blandt andet til nye gruppearbejdspladser og lyse, fleksible undervisningsmiljøer med foldevægge, ekstra døråbninger mm. Licitationen af opgaven er gennemført og renoveringen påbegyndes i juli i år.
Udvendig vedligeholdelse af kommunens bygninger
Det er ikke kun skolebygninger, som kræver opmærksomhed. Kommunens øvrige bygninger skal også løbende ”ses efter i sømmene” med henblik på udvendig vedligeholdelse, energimærkning mm. Til det formål har kommunalbestyrelsen frigivet 5,1 millioner kroner. Beløbet skal bruges til at gennemføre den lovpligtige energimærkning af kommunens ejendomme og iværksætte rentable energibesparende foranstaltninger. Det skal også dække udvendig vedligeholdelse af bygningerne. I den forbindelse er der særlig fokus på tagarbejder, da utætte tage kan give omfattende følgeskader. For mere målrettet at kunne vedligeholde de kommunale bygningers klimaskærm (tage, facader, vinduer, udvendige døre, fundamenter mm.) tager kommunen endnu et it-program i brug, nemlig et bygningsregistrerings- og vedligeholdelsesprogram. Programmet skaber overblik og gør det nemt at udarbejde planer og budgetter. Udgiften til anskaffelse af programmet og uddannelse i brugen af det er indeholdt i det frigivne beløb.
Andet
Herudover er der frigivet 17 millioner kroner til investeringer i vores kloaksystemer og beløb til renovering af toiletter på Jetsmark Central Skole og Øland/Langeslund Skole. Endelig kan det nævnes, at der er gang i kommunale byggemodninger i Biersted, Fjerritslev og Skovsgård – en investering på mere end 4 millioner kr.
Med ønsket om en rigtig god sommer vil jeg afslutte med at minde om, at man via kommunens hjemmeside, www.jammerbugt.dk, kan finde masser af inspiration til gode ferieoplevelser her i Jammerbugten.
Venlig hilsen
Mogens Gade
Borgmester
onsdag den 8. juli 2009
lørdag den 28. marts 2009
Nordiske Mesterskaber i Boksning i Jammerbugten 4. og 5. april 2009
Som borgmester i Jammerbugt Kommune er jeg stolt over at kunne byde velkommen til de Nordiske Mesterskaber i amatørboksning 2009.
Vi er i Jammerbugt Kommune glade for at kunne stille rammer til rådighed til sådan et arrangement. Samtidig er vi imponerede over, at det endnu engang er lykkes Pandrup Bokseklub at bringe en stor sportslig begivenhed her til kommunen. Det understreger, at Pandrup Bokseklub er en sværvægter på den danske amatørboksescene.
Også i lokalsamfundet er Pandrup Bokseklub – og særligt klubbens ungdomsafdeling - med til at gøre en forskel. Pandrup Bokseklub har siden stiftelsen i 1986 fostret mange talenter, der deltager i kampe over hele landet, og der er stor respekt omkring klubbens arbejde med de unge boksere. Klubben har på samme tid god opbakning af egnens erhvervsdrivende, som er med til at sikre det økonomiske fundament.
Jeg har altid været fascineret af boksningen. Den bog, jeg har læst flest gange, er faktisk ”Sandheden om mit liv” om bokselegenden Muhammed Ali. Som dreng gik jeg ofte til amatørstævner, og som ung var det de professionelle stævner i Randers med Jørgen ”Gamle” Hansen og Ayub Kalule, der trak. Jeg ser frem til et par dage med gode sportslige oplevelser til de Nordiske Mesterskaber i Amatørboksning 2009.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til arrangørerne med Pandrup Bokseklubs formand Kim Carøe Aarestrup og sportschef Søren Larsen i spidsen. Tak for indsatsen med at få sådan et markant arrangement stablet på benene og dermed være med til at slå et slag for at få Jammerbugt Kommune sat på landkortet.
Afslutningsvis vil jeg ønske god kamp til alle. Må de bedste fightere vinde!
Med sportslig hilsen

onsdag den 18. marts 2009
En milepæl i Blokhus' historie
Ikke mindst takket være den gruppe af lokale ildsjæle, der både er fascinerede af naturen omkring Blokhus og den spændende historie, som området byder på, sker der i disse år en kolossal udvikling i badebyen. Fulgt op af betragtelige private investeringer og støttet af Jammerbugt Kommune forvandles byen, hvor der tidligere kun var liv i to-tre sommermåneder, til en flot by med helårsåbne butikker med kvalitetsvarer – til gavn og glæde for både de fastboende og de mange turister, som også vil finde det værd at besøge Blokhus uden for badesæsonen.
For et par år siden fik ildsjælene samlet midler til at få genrejst det sømærke, som blev fjernet under Anden Verdenskrig, og nu gælder det en rekonstruktion af den gamle redningsstation, som besættelsesmagten ligeledes rev ned i sin tid. Vi er altså ved at genskabe ”det autentiske Blokhus” og den nye redningsstation bliver således en milepæl i byens historie.
Fra kommunens side støtter vi den nye udvikling i Blokhus, men vi er glade for, at ildsjælene selv påtager sig at finansiere både byggeriet og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af redningsstationen.
Desuden finder jeg det prisværdigt, at det er en del af projektet, at redningsstationen også skal bruges til at formidle de mange interessante historier området byder på – ud over strandlivets glæder.

søndag den 8. februar 2009
Ja - det er langt ude
Troværdighed er efter min mening en afgørende egenskab hos mennesker – og et krav, jeg stiller til mig selv. Derfor finder jeg det ind imellem nødvendigt at reagere, når nogen angriber mig for at være utroværdig. – Der er trods alt grænser for, hvad man som menne-ske skal finde sig i.
Der har udviklet sig en underlig tendens til, at man kan beskylde politikere for alt muligt. Der hvor det især kammer over, er når man angriber personlige værdier.
Politikere er nemlig også en slags mennesker, som har nogle værdier i deres daglige liv og færden – og jeg tror såmænd i al beskedenhed, at jeg har lige så gode værdier, og lever lige så meget op til dem, som f.eks. Derek Damgaard, der frisk og frejdig angriber mine værdier. Ja – det er langt ude!
Helt konkret er det langt ude – og helt urimeligt - når Derek Damgaard beskylder T, O og V for at ville skære i serviceniveauet på socialpsykiatrien.
Tværtimod har vi gennem hele budgetprocessen fastholdt, at det ikke var spiseligt for os. Og det er så blot det, vi har holdt fast i. – Det må kaldes troværdighed.
Det faktiske forløb er, at forvaltningen i budgetprocessen kommer med nogle oplæg og muligheder der kan skabe balance i økonomien - det er forvaltningens opgave, og den har de løst. Men det er politikernes opgave og ansvar at prioritere de opstillede muligheder – og det gør vi så.
Når besparelsen på socialpsykiatrien har figureret i en rammebesparelse, hænger det sammen med, en politisk vurdering af at beløbet var udtryk for en overbudgettering, som kunne fjernes uden at have negativ betydning for serviceniveauet. Det holdt ikke stik – derfor må vi af hensyn til kommunens samlede økonomi finde alternative løsninger – og det gør vi så. Det udtalte jeg for øvrigt også til Nordjyske – og det fremgår også af artiklen den 24. januar om udmøntningen af reduktionerne i socialområdet.
T, O og V har lovet at friholde socialpsykiatrien for besparelser, og det har vi holdt.
Derfor virker det at blive angrebet for at holde, hvad man har lovet – og det oven i købet i form af en ubehagelig nedvurdering af personlige værdier - i bedste fald – langt ude!

Abonner på:
Opslag (Atom)