Vi lever i en tid, hvor finanskrise, nedskæringer og besparelser fylder meget i medierne. Virkeligheden er dog - heldigvis - mere nuanceret: I Jammerbugt Kommune har Kommunalbestyrelsen i løbet af de seneste måneder frigivet ganske mange penge til anlægs- og renoveringsprojekter. I alt drejer det sig om 28,8 millioner kroner, som skal ud og gøre hverdagen bedre for bl.a. bilisterne i kommunen, cyklister på strækningen mellem Hjortdal og Slettestrand samt elever og personale på Brovst Skole.
Bedre asfaltveje med hjælp fra it-program
Bilisterne rundt omkring i kommunen får glæde af de 7,3 millioner kroner, som Kommunalbestyrelsen har frigivet til asfaltvedligeholdelse for 2009. Beløbet bliver tastet ind i it-programmet RoSy, som beregner hvordan pengene bedst udnyttes. På baggrund af denne beregning vil Drifts- og Anlægsafdelingen se på de foreslåede strækninger og vurdere, hvilke arbejder der skal udføres i 2009. De valgte strækninger vil herefter blive udbudt i licitation. Udover de 7,3 millioner kroner, som Kommunalbestyrelsen har frigivet fra anlægsbudgettet, er der på driftsbudgettet afsat 11,7 millioner kroner til vedligeholdelse, reparation og fornyelse af veje og fortove i 2009.
Cykelsti mellem Hjortdal og Slettestrand
Lokale skolebørn, turister og andre cyklister i Hjortdal og Slettestrand kan god begynde at glæde sig. De får nemlig en dobbeltrettet cykelsti som nyt bindeled mellem de to byer. Stien skal løbe fra bygrænsen i Hjortdal til parkeringspladsen ved stranden i Slettestrand, dog skal dens nøjagtige forløb fastlægges efter en nærmere undersøgelse af forholdene på strækningen. Cykelstien vil kunne fungere delvis som adgangsvej mellem Slettestrand og Hjortdal Skole og delvis betjene sommerhusområderne og overnatningsstederne langs strækningen med sikker adgang til stranden. Der er frigivet 4 millioner kroner til stien. Der er også i de kommende år afsat penge til cykelstier.
Renovering af Brovst Skole
At mange skoler rundt om i landet – og også i Jammerbugt Kommune – trænger til en kærlig hånd, er ikke nogen hemmelighed. På Brovst Skole gør vi nu noget ved det. Skolen modtog i 2008 påbud fra Arbejdstilsynet fordi sløjdlokalet og ventilationen i en række lokaler ikke lever op til kravene.. Kommunalbestyrelsen har besluttet at benytte lejligheden til at forbedre den generelle standard på skolen og har frigivet 12,4 millioner kroner til formålet. Så nu kan personale, elever og forældre på skolen ikke blot se frem til forhold, der lever op til Arbejdstilsynets krav men også til blandt andet til nye gruppearbejdspladser og lyse, fleksible undervisningsmiljøer med foldevægge, ekstra døråbninger mm. Licitationen af opgaven er gennemført og renoveringen påbegyndes i juli i år.
Udvendig vedligeholdelse af kommunens bygninger
Det er ikke kun skolebygninger, som kræver opmærksomhed. Kommunens øvrige bygninger skal også løbende ”ses efter i sømmene” med henblik på udvendig vedligeholdelse, energimærkning mm. Til det formål har kommunalbestyrelsen frigivet 5,1 millioner kroner. Beløbet skal bruges til at gennemføre den lovpligtige energimærkning af kommunens ejendomme og iværksætte rentable energibesparende foranstaltninger. Det skal også dække udvendig vedligeholdelse af bygningerne. I den forbindelse er der særlig fokus på tagarbejder, da utætte tage kan give omfattende følgeskader. For mere målrettet at kunne vedligeholde de kommunale bygningers klimaskærm (tage, facader, vinduer, udvendige døre, fundamenter mm.) tager kommunen endnu et it-program i brug, nemlig et bygningsregistrerings- og vedligeholdelsesprogram. Programmet skaber overblik og gør det nemt at udarbejde planer og budgetter. Udgiften til anskaffelse af programmet og uddannelse i brugen af det er indeholdt i det frigivne beløb.
Andet
Herudover er der frigivet 17 millioner kroner til investeringer i vores kloaksystemer og beløb til renovering af toiletter på Jetsmark Central Skole og Øland/Langeslund Skole. Endelig kan det nævnes, at der er gang i kommunale byggemodninger i Biersted, Fjerritslev og Skovsgård – en investering på mere end 4 millioner kr.
Med ønsket om en rigtig god sommer vil jeg afslutte med at minde om, at man via kommunens hjemmeside, www.jammerbugt.dk, kan finde masser af inspiration til gode ferieoplevelser her i Jammerbugten.
Venlig hilsen
Mogens Gade
Borgmester
onsdag den 8. juli 2009
lørdag den 28. marts 2009
Nordiske Mesterskaber i Boksning i Jammerbugten 4. og 5. april 2009
Som borgmester i Jammerbugt Kommune er jeg stolt over at kunne byde velkommen til de Nordiske Mesterskaber i amatørboksning 2009.
Vi er i Jammerbugt Kommune glade for at kunne stille rammer til rådighed til sådan et arrangement. Samtidig er vi imponerede over, at det endnu engang er lykkes Pandrup Bokseklub at bringe en stor sportslig begivenhed her til kommunen. Det understreger, at Pandrup Bokseklub er en sværvægter på den danske amatørboksescene.
Også i lokalsamfundet er Pandrup Bokseklub – og særligt klubbens ungdomsafdeling - med til at gøre en forskel. Pandrup Bokseklub har siden stiftelsen i 1986 fostret mange talenter, der deltager i kampe over hele landet, og der er stor respekt omkring klubbens arbejde med de unge boksere. Klubben har på samme tid god opbakning af egnens erhvervsdrivende, som er med til at sikre det økonomiske fundament.
Jeg har altid været fascineret af boksningen. Den bog, jeg har læst flest gange, er faktisk ”Sandheden om mit liv” om bokselegenden Muhammed Ali. Som dreng gik jeg ofte til amatørstævner, og som ung var det de professionelle stævner i Randers med Jørgen ”Gamle” Hansen og Ayub Kalule, der trak. Jeg ser frem til et par dage med gode sportslige oplevelser til de Nordiske Mesterskaber i Amatørboksning 2009.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til arrangørerne med Pandrup Bokseklubs formand Kim Carøe Aarestrup og sportschef Søren Larsen i spidsen. Tak for indsatsen med at få sådan et markant arrangement stablet på benene og dermed være med til at slå et slag for at få Jammerbugt Kommune sat på landkortet.
Afslutningsvis vil jeg ønske god kamp til alle. Må de bedste fightere vinde!
Med sportslig hilsen
Mogens Gade
Borgmester
Vi er i Jammerbugt Kommune glade for at kunne stille rammer til rådighed til sådan et arrangement. Samtidig er vi imponerede over, at det endnu engang er lykkes Pandrup Bokseklub at bringe en stor sportslig begivenhed her til kommunen. Det understreger, at Pandrup Bokseklub er en sværvægter på den danske amatørboksescene.
Også i lokalsamfundet er Pandrup Bokseklub – og særligt klubbens ungdomsafdeling - med til at gøre en forskel. Pandrup Bokseklub har siden stiftelsen i 1986 fostret mange talenter, der deltager i kampe over hele landet, og der er stor respekt omkring klubbens arbejde med de unge boksere. Klubben har på samme tid god opbakning af egnens erhvervsdrivende, som er med til at sikre det økonomiske fundament.
Jeg har altid været fascineret af boksningen. Den bog, jeg har læst flest gange, er faktisk ”Sandheden om mit liv” om bokselegenden Muhammed Ali. Som dreng gik jeg ofte til amatørstævner, og som ung var det de professionelle stævner i Randers med Jørgen ”Gamle” Hansen og Ayub Kalule, der trak. Jeg ser frem til et par dage med gode sportslige oplevelser til de Nordiske Mesterskaber i Amatørboksning 2009.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til arrangørerne med Pandrup Bokseklubs formand Kim Carøe Aarestrup og sportschef Søren Larsen i spidsen. Tak for indsatsen med at få sådan et markant arrangement stablet på benene og dermed være med til at slå et slag for at få Jammerbugt Kommune sat på landkortet.
Afslutningsvis vil jeg ønske god kamp til alle. Må de bedste fightere vinde!
Med sportslig hilsen
Mogens Gade
Borgmester
onsdag den 18. marts 2009
En milepæl i Blokhus' historie
Ikke mindst takket være den gruppe af lokale ildsjæle, der både er fascinerede af naturen omkring Blokhus og den spændende historie, som området byder på, sker der i disse år en kolossal udvikling i badebyen. Fulgt op af betragtelige private investeringer og støttet af Jammerbugt Kommune forvandles byen, hvor der tidligere kun var liv i to-tre sommermåneder, til en flot by med helårsåbne butikker med kvalitetsvarer – til gavn og glæde for både de fastboende og de mange turister, som også vil finde det værd at besøge Blokhus uden for badesæsonen.
For et par år siden fik ildsjælene samlet midler til at få genrejst det sømærke, som blev fjernet under Anden Verdenskrig, og nu gælder det en rekonstruktion af den gamle redningsstation, som besættelsesmagten ligeledes rev ned i sin tid. Vi er altså ved at genskabe ”det autentiske Blokhus” og den nye redningsstation bliver således en milepæl i byens historie.
Fra kommunens side støtter vi den nye udvikling i Blokhus, men vi er glade for, at ildsjælene selv påtager sig at finansiere både byggeriet og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af redningsstationen.
Desuden finder jeg det prisværdigt, at det er en del af projektet, at redningsstationen også skal bruges til at formidle de mange interessante historier området byder på – ud over strandlivets glæder.
For et par år siden fik ildsjælene samlet midler til at få genrejst det sømærke, som blev fjernet under Anden Verdenskrig, og nu gælder det en rekonstruktion af den gamle redningsstation, som besættelsesmagten ligeledes rev ned i sin tid. Vi er altså ved at genskabe ”det autentiske Blokhus” og den nye redningsstation bliver således en milepæl i byens historie.
Fra kommunens side støtter vi den nye udvikling i Blokhus, men vi er glade for, at ildsjælene selv påtager sig at finansiere både byggeriet og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af redningsstationen.
Desuden finder jeg det prisværdigt, at det er en del af projektet, at redningsstationen også skal bruges til at formidle de mange interessante historier området byder på – ud over strandlivets glæder.
søndag den 8. februar 2009
Ja - det er langt ude
Troværdighed er efter min mening en afgørende egenskab hos mennesker – og et krav, jeg stiller til mig selv. Derfor finder jeg det ind imellem nødvendigt at reagere, når nogen angriber mig for at være utroværdig. – Der er trods alt grænser for, hvad man som menne-ske skal finde sig i.
Der har udviklet sig en underlig tendens til, at man kan beskylde politikere for alt muligt. Der hvor det især kammer over, er når man angriber personlige værdier.
Politikere er nemlig også en slags mennesker, som har nogle værdier i deres daglige liv og færden – og jeg tror såmænd i al beskedenhed, at jeg har lige så gode værdier, og lever lige så meget op til dem, som f.eks. Derek Damgaard, der frisk og frejdig angriber mine værdier. Ja – det er langt ude!
Helt konkret er det langt ude – og helt urimeligt - når Derek Damgaard beskylder T, O og V for at ville skære i serviceniveauet på socialpsykiatrien.
Tværtimod har vi gennem hele budgetprocessen fastholdt, at det ikke var spiseligt for os. Og det er så blot det, vi har holdt fast i. – Det må kaldes troværdighed.
Det faktiske forløb er, at forvaltningen i budgetprocessen kommer med nogle oplæg og muligheder der kan skabe balance i økonomien - det er forvaltningens opgave, og den har de løst. Men det er politikernes opgave og ansvar at prioritere de opstillede muligheder – og det gør vi så.
Når besparelsen på socialpsykiatrien har figureret i en rammebesparelse, hænger det sammen med, en politisk vurdering af at beløbet var udtryk for en overbudgettering, som kunne fjernes uden at have negativ betydning for serviceniveauet. Det holdt ikke stik – derfor må vi af hensyn til kommunens samlede økonomi finde alternative løsninger – og det gør vi så. Det udtalte jeg for øvrigt også til Nordjyske – og det fremgår også af artiklen den 24. januar om udmøntningen af reduktionerne i socialområdet.
T, O og V har lovet at friholde socialpsykiatrien for besparelser, og det har vi holdt.
Derfor virker det at blive angrebet for at holde, hvad man har lovet – og det oven i købet i form af en ubehagelig nedvurdering af personlige værdier - i bedste fald – langt ude!
Der har udviklet sig en underlig tendens til, at man kan beskylde politikere for alt muligt. Der hvor det især kammer over, er når man angriber personlige værdier.
Politikere er nemlig også en slags mennesker, som har nogle værdier i deres daglige liv og færden – og jeg tror såmænd i al beskedenhed, at jeg har lige så gode værdier, og lever lige så meget op til dem, som f.eks. Derek Damgaard, der frisk og frejdig angriber mine værdier. Ja – det er langt ude!
Helt konkret er det langt ude – og helt urimeligt - når Derek Damgaard beskylder T, O og V for at ville skære i serviceniveauet på socialpsykiatrien.
Tværtimod har vi gennem hele budgetprocessen fastholdt, at det ikke var spiseligt for os. Og det er så blot det, vi har holdt fast i. – Det må kaldes troværdighed.
Det faktiske forløb er, at forvaltningen i budgetprocessen kommer med nogle oplæg og muligheder der kan skabe balance i økonomien - det er forvaltningens opgave, og den har de løst. Men det er politikernes opgave og ansvar at prioritere de opstillede muligheder – og det gør vi så.
Når besparelsen på socialpsykiatrien har figureret i en rammebesparelse, hænger det sammen med, en politisk vurdering af at beløbet var udtryk for en overbudgettering, som kunne fjernes uden at have negativ betydning for serviceniveauet. Det holdt ikke stik – derfor må vi af hensyn til kommunens samlede økonomi finde alternative løsninger – og det gør vi så. Det udtalte jeg for øvrigt også til Nordjyske – og det fremgår også af artiklen den 24. januar om udmøntningen af reduktionerne i socialområdet.
T, O og V har lovet at friholde socialpsykiatrien for besparelser, og det har vi holdt.
Derfor virker det at blive angrebet for at holde, hvad man har lovet – og det oven i købet i form af en ubehagelig nedvurdering af personlige værdier - i bedste fald – langt ude!
søndag den 28. december 2008
Perspektiver for fremtiden
Perspektiver for fremtiden
Den nødvendige opgave med at sikre Jammerbugten økonomisk handlefrihed er tæt på at være løst.
Det har ikke været let – fordi mange borgere har måttet lægge ryg til serviceforringelser – nogle mere end andre. Jeg skal blot for en god ordens skyld konstatere, at serviceforringelser også var blevet en realitet selv med en fortsat eksistens af de gamle kommuner. For der er levet over evne i Jammerbugten, selvom vi jo ikke umiddelbart synes det – bare spørg Revisionen. Vi har brugt flere penge end vi har tjent. Det er ikke Jammerbugt Kommunes skyld, at der tidligere er levet over evne i Jammerbugten – tværtimod kan vi med en vis ret konstatere, at havde vi ikke høstet de stordriftsfordele der på bl.a. administration har været i forbindelse med sammenlægningen – ja, så havde det set betydeligt sværere ud end det gør i dag på forskellige serviceområder..
Med økonomien på rette kurs er det tid til for alvor at sætte nogle handlingsorienterede pejlemærker for fremtiden.
I Venstre har vi sammen med Liste T og Dansk Folkeparti taget ansvar for at skabe den økonomi der fremover kan sikre en gradvis højere prioritering af basale serviceområder som børnepasning, folkeskole og ældreomsorg.
For det kommende år er vi allerede begyndt med at gennemføre denne øvelse. Vi har i første omgang valgt at prioritere ældreområdet – således, at den tildelte tid til rengøring for vore ældre medborgere fra næste år øges med 30 %.
Næste år vil vi igen prioritere et af de basale områder og så fremdeles.
Vi kan sagtens risikere, at andre vil prioritere større beløb end vi gør – der kan jeg blot forsikre, at Venstre er garant for, at der bruges lige præcist det der er råd til på at servicere borgerne – hverken mere eller mindre.
Så når nogle partier slår sig op på, at de vil bruge mere på service end vi gør i dag - ja, så er det ufinansieret og dermed urealistisk.
I Venstre bygger vi på tillid – også i relationen mellem borgere og politikere. Det vi sagde før seneste valg har vi i store træk gennemført – det samme gælder for vores kommende valgoplæg for de kommende 4 år for Jammerbugt Kommune. Det vi siger før valget gælder også efter valget. Og nu er det så blevet tid og råd til at fokusere på børnepasningen, folkeskolen og ældreområdet
Den nødvendige opgave med at sikre Jammerbugten økonomisk handlefrihed er tæt på at være løst.
Det har ikke været let – fordi mange borgere har måttet lægge ryg til serviceforringelser – nogle mere end andre. Jeg skal blot for en god ordens skyld konstatere, at serviceforringelser også var blevet en realitet selv med en fortsat eksistens af de gamle kommuner. For der er levet over evne i Jammerbugten, selvom vi jo ikke umiddelbart synes det – bare spørg Revisionen. Vi har brugt flere penge end vi har tjent. Det er ikke Jammerbugt Kommunes skyld, at der tidligere er levet over evne i Jammerbugten – tværtimod kan vi med en vis ret konstatere, at havde vi ikke høstet de stordriftsfordele der på bl.a. administration har været i forbindelse med sammenlægningen – ja, så havde det set betydeligt sværere ud end det gør i dag på forskellige serviceområder..
Med økonomien på rette kurs er det tid til for alvor at sætte nogle handlingsorienterede pejlemærker for fremtiden.
I Venstre har vi sammen med Liste T og Dansk Folkeparti taget ansvar for at skabe den økonomi der fremover kan sikre en gradvis højere prioritering af basale serviceområder som børnepasning, folkeskole og ældreomsorg.
For det kommende år er vi allerede begyndt med at gennemføre denne øvelse. Vi har i første omgang valgt at prioritere ældreområdet – således, at den tildelte tid til rengøring for vore ældre medborgere fra næste år øges med 30 %.
Næste år vil vi igen prioritere et af de basale områder og så fremdeles.
Vi kan sagtens risikere, at andre vil prioritere større beløb end vi gør – der kan jeg blot forsikre, at Venstre er garant for, at der bruges lige præcist det der er råd til på at servicere borgerne – hverken mere eller mindre.
Så når nogle partier slår sig op på, at de vil bruge mere på service end vi gør i dag - ja, så er det ufinansieret og dermed urealistisk.
I Venstre bygger vi på tillid – også i relationen mellem borgere og politikere. Det vi sagde før seneste valg har vi i store træk gennemført – det samme gælder for vores kommende valgoplæg for de kommende 4 år for Jammerbugt Kommune. Det vi siger før valget gælder også efter valget. Og nu er det så blevet tid og råd til at fokusere på børnepasningen, folkeskolen og ældreområdet
onsdag den 24. december 2008
Et sundt og godt liv med lige muligheder
Et sundt og godt liv med lige muligheder
Den mørke december er på mange måder en dejlig tid, hvor levende lys i kranse og dekorationer jager mørket på flugt. I Jammerbugt Kommune kan vi tilmed glæde os over tre nye politikker, som på deres egen måde også lyser op: En sundhedspolitik, en handicappolitik, og en ligestillingspolitik. Med de tre politikker har vi fået en række gode pejlemærker for, i hvilken retning vi – borgere, medarbejdere og politikere - skal trække, for at Jammerbugt Kommune skal blive et endnu bedre sted at leve og være.
En kommune med fokus på sundhed
I Jammerbugt Kommune har vi fokus på sundhed. Sundhedsafdelingens og Sund Bys tilbud til kommunens borgere, en sundhedsordning for ansatte i kommunen og et sundhedshus i det tidligere Brovst Sygehus suppleres nu af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er tværgående i forhold til kommunens forvaltninger, og den beskæftiger sig med otte temaer: Kost, fysisk aktivitet, børn og unge, tobak, alkohol og misbrug, social ulighed i sundhed, (genop)træning, kroniske lidelser og et sundt arbejdsliv.
Sundhed - et fælles ansvar
Forud for vedtagelsen af kommunens sundhedspolitik ligger en omfattende og udbytterig proces med deltagelse af mange forskellige aktører og interessenter. Resultatet er blevet en fremadrettet og handlingsorienteret politik, hvor udgangspunktet er, at sundhed er et fælles ansvar. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at politikken - udover at give anvisninger på, hvad kommunen kan gøre - også kommer med bud på, hvad den enkelte borger selv kan gøre. Også i sundhedspolitikkens definition af sundhed kommer det fælles ansvar til udtryk: At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende. Nu venter det allervigtigste, nemlig arbejdet med at implementere sundhedspolitikken og udbrede kendskabet til den. Det er et arbejde, som vil involvere mange parter, både medarbejdere, borgere og andre, i det nye år.
Et godt liv uanset fysisk og psykisk formåen
I Jammerbugt Kommune arbejder vi for, at alle kommunens borgere, uanset fysisk og psykisk formåen, får mulighed for at få et godt, indholdsrigt og aktivt liv, og for at kunne påvirke og bidrage til udviklingen i kommunen. Og nu er den her så, politikken, som skal være med til at virkeliggøre, at kommunens vision om at være et godt sted at leve, gælder for alle – også for handicappede. Handicappolitikken skal desuden ses som kommunens opbakning til et sæt standardregler ”om lige muligheder for handicappede”, som blev vedtaget i FN’s generalforsamling i 1993. Ved at tilslutte sig FN’s beslutninger, påtager Jammerbugt Kommune sig både en moralsk og en politisk forpligtelse.
Lige muligheder
Den tredje nye politik er i særlig grad gældende for kommunens medarbejdere – nuværende og kommende. Det drejer sig om ligestillingspolitikken. Gennem den ønsker Jammerbugt Kommune at sikre, at alle gives lige muligheder indenfor den kommunale organisation. Det betyder, at, at Jammerbugt Kommune vil give lige muligheder og vilkår for ansættelse, uddannelse, løntillæg, jobindhold, karriere, forfremmelser mv. inden for den kommunale organisation – uafhængigt af en persons køn, alder, seksualitet, handicaps, etnicitet, religion, livsopfattelse mv. Det betyder også, at medarbejdere i Jammerbugt Kommune tilstræber at møde kommunens borgere uden fordomme og fastlåste forventninger baseret på borgerens køn, alder, seksualitet, handicaps, etnicitet,
religion, livsopfattelse mv. Ligestillingspolitikken er blevet til på initiativ fra kommunens ligestillingsudvalg, som blandt andet har til formål at arbejde med ligestilling mellem kvinder / mænd og i forhold til etniske grupper. Ligestillingsudvalget består af repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen og fra kommunens medarbejdergruppe og ledelsesgruppe.
Nej tak til hyldedokumenter
Fælles for de tre politikker er, at de alle indeholder en vision og en række målsætninger, hvortil der er knyttet nogle konkrete handlingsanvisninger. I Jammerbugt Kommune har vi valgt at formulere vores politikker ud fra denne skabelon, for at gøre politikkerne så handlingsorienterede som muligt og dermed øge sandsynligheden for, at de kommer ”ud at leve”. En flot formuleret politik med ædle hensigter er jo ikke meget værd, hvis den ender som fast inventar på en hylde.
Alle tre politikker blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens seneste møde den 20. november. Du kan få et overblik over, hvad der i øvrigt blev besluttet på mødet på www.jammerbugt.dk. Her finder du også dagsordner og referater for samtlige politiske udvalg.
God Jul til alle
Den mørke december er på mange måder en dejlig tid, hvor levende lys i kranse og dekorationer jager mørket på flugt. I Jammerbugt Kommune kan vi tilmed glæde os over tre nye politikker, som på deres egen måde også lyser op: En sundhedspolitik, en handicappolitik, og en ligestillingspolitik. Med de tre politikker har vi fået en række gode pejlemærker for, i hvilken retning vi – borgere, medarbejdere og politikere - skal trække, for at Jammerbugt Kommune skal blive et endnu bedre sted at leve og være.
En kommune med fokus på sundhed
I Jammerbugt Kommune har vi fokus på sundhed. Sundhedsafdelingens og Sund Bys tilbud til kommunens borgere, en sundhedsordning for ansatte i kommunen og et sundhedshus i det tidligere Brovst Sygehus suppleres nu af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er tværgående i forhold til kommunens forvaltninger, og den beskæftiger sig med otte temaer: Kost, fysisk aktivitet, børn og unge, tobak, alkohol og misbrug, social ulighed i sundhed, (genop)træning, kroniske lidelser og et sundt arbejdsliv.
Sundhed - et fælles ansvar
Forud for vedtagelsen af kommunens sundhedspolitik ligger en omfattende og udbytterig proces med deltagelse af mange forskellige aktører og interessenter. Resultatet er blevet en fremadrettet og handlingsorienteret politik, hvor udgangspunktet er, at sundhed er et fælles ansvar. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at politikken - udover at give anvisninger på, hvad kommunen kan gøre - også kommer med bud på, hvad den enkelte borger selv kan gøre. Også i sundhedspolitikkens definition af sundhed kommer det fælles ansvar til udtryk: At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende. Nu venter det allervigtigste, nemlig arbejdet med at implementere sundhedspolitikken og udbrede kendskabet til den. Det er et arbejde, som vil involvere mange parter, både medarbejdere, borgere og andre, i det nye år.
Et godt liv uanset fysisk og psykisk formåen
I Jammerbugt Kommune arbejder vi for, at alle kommunens borgere, uanset fysisk og psykisk formåen, får mulighed for at få et godt, indholdsrigt og aktivt liv, og for at kunne påvirke og bidrage til udviklingen i kommunen. Og nu er den her så, politikken, som skal være med til at virkeliggøre, at kommunens vision om at være et godt sted at leve, gælder for alle – også for handicappede. Handicappolitikken skal desuden ses som kommunens opbakning til et sæt standardregler ”om lige muligheder for handicappede”, som blev vedtaget i FN’s generalforsamling i 1993. Ved at tilslutte sig FN’s beslutninger, påtager Jammerbugt Kommune sig både en moralsk og en politisk forpligtelse.
Lige muligheder
Den tredje nye politik er i særlig grad gældende for kommunens medarbejdere – nuværende og kommende. Det drejer sig om ligestillingspolitikken. Gennem den ønsker Jammerbugt Kommune at sikre, at alle gives lige muligheder indenfor den kommunale organisation. Det betyder, at, at Jammerbugt Kommune vil give lige muligheder og vilkår for ansættelse, uddannelse, løntillæg, jobindhold, karriere, forfremmelser mv. inden for den kommunale organisation – uafhængigt af en persons køn, alder, seksualitet, handicaps, etnicitet, religion, livsopfattelse mv. Det betyder også, at medarbejdere i Jammerbugt Kommune tilstræber at møde kommunens borgere uden fordomme og fastlåste forventninger baseret på borgerens køn, alder, seksualitet, handicaps, etnicitet,
religion, livsopfattelse mv. Ligestillingspolitikken er blevet til på initiativ fra kommunens ligestillingsudvalg, som blandt andet har til formål at arbejde med ligestilling mellem kvinder / mænd og i forhold til etniske grupper. Ligestillingsudvalget består af repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen og fra kommunens medarbejdergruppe og ledelsesgruppe.
Nej tak til hyldedokumenter
Fælles for de tre politikker er, at de alle indeholder en vision og en række målsætninger, hvortil der er knyttet nogle konkrete handlingsanvisninger. I Jammerbugt Kommune har vi valgt at formulere vores politikker ud fra denne skabelon, for at gøre politikkerne så handlingsorienterede som muligt og dermed øge sandsynligheden for, at de kommer ”ud at leve”. En flot formuleret politik med ædle hensigter er jo ikke meget værd, hvis den ender som fast inventar på en hylde.
Alle tre politikker blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens seneste møde den 20. november. Du kan få et overblik over, hvad der i øvrigt blev besluttet på mødet på www.jammerbugt.dk. Her finder du også dagsordner og referater for samtlige politiske udvalg.
God Jul til alle
fredag den 14. november 2008
Agenda 21 i Jammerbugten
Fokus på miljø og Klima
Venstre i Jammerbugt Kommune lovede ved sidste valg at fokusere på miljø og klima. I valgprogrammet lovede vi at tage ansvar for og forvalte de nye store opgaver på miljøområdet. Vi lovede at værne om vores enestående flotte natur og dermed tage ansvar for en fornuftig miljøpolitik med rent vand og ren luft. kort sagt lovede vi at være garant for et godt miljø i Jammerbugt Kommune.
Har vi så gjort noget ved det ? Lige som på alle andre politikområder gælder også her mottoet: Handling slår alt !
Grøn Kommune
Jammerbugt Kommune vil gerne være en grøn Kommune og vi er godt på vej med en grøn profil.
Når vi i Jammerbugt Kommune gerne vil være en grøn Kommune – ja, så gør vi noget konkret for at blive det – Vi har nedsat et grønt råd – vi har nedsat et vandindvindingsråd – vi arbejder seriøst med agenda 21. Noget jeg vender tilbage til,
Vi har i forbindelse med den kommunale planstrategi sat det åbne land på dagsordenen
På en sådan måde, at Jammerbugt Kommune er udpeget til at være et eksempelprojekt for det ganske land.
Projektet handler meget om, at vi bliver klogere på vores enestående flotte natur.
Således, at vi sammen med andre interessenter – bl.a. landbruget og Naturfredningsforeningen - får formuleret nogle visioner og strategier for vores åbne land i Jammerbugt Kommune.
At vi får nogle spilleregler i forhold til hvordan vi henholdsvis benytter, men også beskytter vores enestående natur.
Men som sagt så handler det jo ikke kun om flotte ord ved festlige lejligheder – det handler nemlig om mere end ord - det handler om at gøre noget aktivt.
Agenda 21
Budgetforliget mellem TOV har for alvor gjort det muligt at fokusere på miljø og klima via en levendegørelse af Jammerbugt Kommunes Agenda 21 strategi.
I første omgang vil indsatsen blive lagt i kommunens egne virksomheder og institutioner. Da der her er tale om alle driftsvirksomheder, skoler, børnehaver, plejehjem og forvaltninger vil det også være en indsats som vil række langt ud i kommunen og involvere mange borgere – specielt børn og ansatte.
Der skal bl.a. fokuseres på energiforbrug – forbrug af vand og øvrige produkter – ligesom der også skal fokuseres på affaldshåndtering.
Konkrete tiltag
Etableringen af Aabyskoven er et konkret eksempel på grønne tiltag – i dette tilfælde handler det om at beskytte drikkevandet i et samarbejde med Aabybro Vandværk.
Af andre kommende tiltag kan nævnes yderligere etablering af stier - øget samarbejde med nabokommunerne om vandmiljøet omkring Limfjorden – forbedret natur og kulturformidling m.m.. I øvrigt kan jeg henvise til Jammerbugt Kommunes hjemmeside. www.jammerbugt.dk
Afslutning
Agenda 21 arbejdet går i store træk ud på, at hvis vi alle gør en lille indsats, får det samlet set en stor effekt. Vi skal tænke bæredygtighed ind på alle områder – og det handler ikke bare om natur og miljø, men også om sundhed, kulturelle og sociale aktiviteter. Nu går Jammerbugt Kommune i gang med en bevidst prioritering – uden de store armbevægelser – men stille og roligt – med ønsket om at ”feje” for egen dør.
Dette blot endnu et eksempel på, at det vi i Venstre siger før valget også gælder efter valget – det handler om tillid.
Venstre i Jammerbugt Kommune lovede ved sidste valg at fokusere på miljø og klima. I valgprogrammet lovede vi at tage ansvar for og forvalte de nye store opgaver på miljøområdet. Vi lovede at værne om vores enestående flotte natur og dermed tage ansvar for en fornuftig miljøpolitik med rent vand og ren luft. kort sagt lovede vi at være garant for et godt miljø i Jammerbugt Kommune.
Har vi så gjort noget ved det ? Lige som på alle andre politikområder gælder også her mottoet: Handling slår alt !
Grøn Kommune
Jammerbugt Kommune vil gerne være en grøn Kommune og vi er godt på vej med en grøn profil.
Når vi i Jammerbugt Kommune gerne vil være en grøn Kommune – ja, så gør vi noget konkret for at blive det – Vi har nedsat et grønt råd – vi har nedsat et vandindvindingsråd – vi arbejder seriøst med agenda 21. Noget jeg vender tilbage til,
Vi har i forbindelse med den kommunale planstrategi sat det åbne land på dagsordenen
På en sådan måde, at Jammerbugt Kommune er udpeget til at være et eksempelprojekt for det ganske land.
Projektet handler meget om, at vi bliver klogere på vores enestående flotte natur.
Således, at vi sammen med andre interessenter – bl.a. landbruget og Naturfredningsforeningen - får formuleret nogle visioner og strategier for vores åbne land i Jammerbugt Kommune.
At vi får nogle spilleregler i forhold til hvordan vi henholdsvis benytter, men også beskytter vores enestående natur.
Men som sagt så handler det jo ikke kun om flotte ord ved festlige lejligheder – det handler nemlig om mere end ord - det handler om at gøre noget aktivt.
Agenda 21
Budgetforliget mellem TOV har for alvor gjort det muligt at fokusere på miljø og klima via en levendegørelse af Jammerbugt Kommunes Agenda 21 strategi.
I første omgang vil indsatsen blive lagt i kommunens egne virksomheder og institutioner. Da der her er tale om alle driftsvirksomheder, skoler, børnehaver, plejehjem og forvaltninger vil det også være en indsats som vil række langt ud i kommunen og involvere mange borgere – specielt børn og ansatte.
Der skal bl.a. fokuseres på energiforbrug – forbrug af vand og øvrige produkter – ligesom der også skal fokuseres på affaldshåndtering.
Konkrete tiltag
Etableringen af Aabyskoven er et konkret eksempel på grønne tiltag – i dette tilfælde handler det om at beskytte drikkevandet i et samarbejde med Aabybro Vandværk.
Af andre kommende tiltag kan nævnes yderligere etablering af stier - øget samarbejde med nabokommunerne om vandmiljøet omkring Limfjorden – forbedret natur og kulturformidling m.m.. I øvrigt kan jeg henvise til Jammerbugt Kommunes hjemmeside. www.jammerbugt.dk
Afslutning
Agenda 21 arbejdet går i store træk ud på, at hvis vi alle gør en lille indsats, får det samlet set en stor effekt. Vi skal tænke bæredygtighed ind på alle områder – og det handler ikke bare om natur og miljø, men også om sundhed, kulturelle og sociale aktiviteter. Nu går Jammerbugt Kommune i gang med en bevidst prioritering – uden de store armbevægelser – men stille og roligt – med ønsket om at ”feje” for egen dør.
Dette blot endnu et eksempel på, at det vi i Venstre siger før valget også gælder efter valget – det handler om tillid.
onsdag den 5. november 2008
Investeringer kræver overskud på regnskaberne
Jammerbugt Kommunerne overlod Jammerbugt Kommune en negativ kassebeholdning – den er vi ikke kommet af med endnu – men dels i bestræbelserne på at komme af med den negative kassebeholdning og dels for at sikre penge til vejvedligeholdelse, skolerenoveringer, børnehavebyggerier, cykelstier m.m. og dels til nye udviklingstiltag budgetterer Kommunalbestyrelsen med et pænt overskud på driften.
Heldigvis må vi sige – ikke mindst på grund af det store skred der har været på udgiftssiden. Jeg tillader mig så i en udtalelse at glæde mig over det som alle burde glæde sig over – nemlig at der i Jammerbugten og nu også i Jammerbugt Kommune som noget nyt – på trods af de store overskridelser – er udsigt til et pænt overskud på driften – også når regnskabet skal aflægges. Det er der ikke mange kommuner der kan præstere nu om dage.
Det betyder jo netop at vi er på sporet m.h.t. at opnå målet om økonomisk handlefrihed – som er en forudsætning for, at vi for alvor får rum til politiske prioriteringer på indholdssiden.
Det har været og er et langt sejt træk – hvor der selvfølgelig har været mange frustrationer fra både borgere, brugere, medarbejdere og politikere – men det har været en nødvendig øvelse.
Jammerbugt Kommune er således ingen Sparekasse – som senest Jørgen Hellum har udtalt. I Jammerbugt Kommune bruger vi nemlig alle indtægterne – dels til drift ca. 97 % og de sidste 3 % bruges på de indledningsvist nævnte investeringer. Der kan altid stilles spørgsmålstegn ved serviceniveauet – men ikke ved at vi hvert år bruger alle indtægterne til de nævnte formål.
Forskellen fra tidligere og til nu er at vi i Jammerbugt Kommune ikke bruger flere penge end vi har – og det er vel rimeligt ansvarligt og reelt.
Mogens Gade
Jammerbugt Kommunerne overlod Jammerbugt Kommune en negativ kassebeholdning – den er vi ikke kommet af med endnu – men dels i bestræbelserne på at komme af med den negative kassebeholdning og dels for at sikre penge til vejvedligeholdelse, skolerenoveringer, børnehavebyggerier, cykelstier m.m. og dels til nye udviklingstiltag budgetterer Kommunalbestyrelsen med et pænt overskud på driften.
Heldigvis må vi sige – ikke mindst på grund af det store skred der har været på udgiftssiden. Jeg tillader mig så i en udtalelse at glæde mig over det som alle burde glæde sig over – nemlig at der i Jammerbugten og nu også i Jammerbugt Kommune som noget nyt – på trods af de store overskridelser – er udsigt til et pænt overskud på driften – også når regnskabet skal aflægges. Det er der ikke mange kommuner der kan præstere nu om dage.
Det betyder jo netop at vi er på sporet m.h.t. at opnå målet om økonomisk handlefrihed – som er en forudsætning for, at vi for alvor får rum til politiske prioriteringer på indholdssiden.
Det har været og er et langt sejt træk – hvor der selvfølgelig har været mange frustrationer fra både borgere, brugere, medarbejdere og politikere – men det har været en nødvendig øvelse.
Jammerbugt Kommune er således ingen Sparekasse – som senest Jørgen Hellum har udtalt. I Jammerbugt Kommune bruger vi nemlig alle indtægterne – dels til drift ca. 97 % og de sidste 3 % bruges på de indledningsvist nævnte investeringer. Der kan altid stilles spørgsmålstegn ved serviceniveauet – men ikke ved at vi hvert år bruger alle indtægterne til de nævnte formål.
Forskellen fra tidligere og til nu er at vi i Jammerbugt Kommune ikke bruger flere penge end vi har – og det er vel rimeligt ansvarligt og reelt.
Mogens Gade
fredag den 19. september 2008
Nordjysk turisme er klar til at møde udfordringerne
Af bestyrelsesformand Mogens Gade og direktør Lars Enevold Pedersen,
VisitNordjylland, Skeelslund, Aabybro
Den seneste tid er der i medierne skrevet og talt meget om dansk turismes manglende konkurrenceevne. Turismen i Danmark har de seneste 10 år mistet markedsandele og fået færre udenlandske gæster på besøg. Denne tilbagegang er sket i et marked i vækst, hvor vores nabolande har haft pæn fremgang i turismen. Situationen i Nordjylland ligner meget den samlede danske udvikling. I Nordjylland har vi heldigvis fået flere danskere på besøg, men vi har samlet set mistet udenlandske gæster. Dette gælder i særdeleshed tyskere og svenskere som sammen med nordmændene er de vigtigste udenlandske nationaliteter, der gæster Nordjylland.
Men Nordjylland besidder fortsat en række basale styrker, der vil blive efterspurgt endnu mere i fremtiden, såfremt vi udvikler vores turisme i forhold til morgendagens gæster. For at udnytte denne styrke og for at skabe fornyet vækst har VisitNordjylland sammen med det nordjyske vækstforum, de nordjyske kommuner, destinationer, turistforeninger og naturligvis turisterhvervet formuleret en fælles visionsplan for de kommende år, som skal udvikle og synliggøre nordjysk turisme. Den 18. juni underskrev Vækstforums formand Ulla Astmann og VisitNordjyllands formand Mogens Gade en ny 3-årig samarbejdsaftale mellem Vækstforum og VisitNordjylland, som på baggrund af visionsplanen opstiller indsatser, målsætninger og ikke mindst opstiller et rammebudget for turismeindsatsen i de kommende år. VisitNordjylland har sammen med partnere i nordjysk turisme i perioden 2008 – 2010 et samlet budget på 128,4 mio. kr., hvoraf Vækstforum Nordjylland finansierer halvdelen. Disse midler vil blive investeret i en fælles indsats for øget synlighed, udvikling og uddannelse i nordjysk turisme.
Indsatsen vil bygge på de grundlæggende styrker, der allerede findes i Nordjylland. I turistmæssig sammenhæng er det vores natur, vores kystbyer og købstæder, vores attraktioner og seværdigheder samt vores gæstfrihed. Men vi skal også skabe tættere netværk i forhold til andre stærke brancher i Nordjylland, hvor det vil være fornuftigt at samarbejde. Her er det oplagt at søge efter nye muligheder i forhold til fødevaresektoren og IT-branchen, som er to oplagte brancher for nordjysk turisme at samarbejde med.
De kommende års udviklingsindsats kan deles i en to strenget indsats; 1) Kvalitetsudvikling og fortsat fornyelse af vores kerneområde i forhold til børnefamilierne, her har vi i nordjysk turisme i dag en stærk position og 2) opdyrkning af nye muligheder i forhold til nye målgrupper, hvor vi skal skabe helt nye oplevelsestilbud i alliance med nye partnere og med tiltrækning af nye investeringer og kompetencer.
Nordjysk turismes visionsplan understøtter denne to strengede indsats med 7 indsatsfelter (4 tematiske og 3 strukturelle), der skal være med til at løfte nordjysk turisme. Det første indsatsfelt har vi kaldt ”Det aktive Nordjylland” Vi ser en tendens i, at for flere og flere gæster bliver det vigtigt at være aktiv – dyrke deres sport i løbet af ferien. Vores megen natur og alt det vand der omgiver Nordjylland, vil vi bruge på en god måde i forhold til at tilbyde aktiv ferie. Det andet indsatsfelt har vi kaldt ”Det kreative Nordjylland”. Vi skal skabe oplevelser, hvor det handler om at involvere gæsterne. Det kreative gælder også i forhold til vores allervigtigste målgruppe – børnefamilien. Vi skal tænke nye koncepter i forhold til børnefamilier, og vi skal knytte oplevelsestilbud sammen ved hjælp af dramatik, gode historier og ny teknologi. Det tredje indsatfelt hedder ”Det gode liv i Nordjylland”. I lighed med at flere og flere gæster bliver aktive, er der også en meget stor gruppe af gæster, der ønsker at slappe af og forkæle sig selv. Vi vil gerne udnytte den store investeringslyst i wellness eller spaområdet kombineret med at tilgængeliggøre nordjyske kvalitetsfødevarer - det hele pakket ind i vores natur og særlige lys. Det fjerde indsatsfelt skal styrke udviklingen inden for erhvervsturismen. Altså den type turisme hvor gæsten er på besøg i forbindelse med forretninger, møder, kongresser, messer eller lign. Det første af de tre strukturelle indsatsfelter er ”Nordjysk helårsturisme”. At tiltrække flere gæster unde for højsæsonen har været en strukturel udfordring for turismen igennem mange år. For at det skal lykkes med en sæsonforlængelse, så er det nødvendigt at alle kræfter på nationalt, regionalt og lokalt niveau bakker op om indsatsen. Med indsatsfeltet ”Nordjysk infrastruktur” skal vi sikre, at Nordjylland er tilgængelig for vores gæster. Dette gælder både den trafikale infrastruktur til og fra Nordjylland men også den digitale tilgængelighed. Vi skal være synlige og bookbare på de nuværende og fremtidens teknologiske platforme. Endelig skal vi arbejde med ”Det gæstfri Nordjylland”, hvor vi i en vedvarende proces skal dygtiggøre aktørerne og deres personale i turismen. Men vi skal også sikre at turismen udvikles i en balance med nordjydernes egne ønsker, så vi som område fortsat vil blive betragtet som det gæstfri Nordjylland.
Nye konkrete oplevelsestilbud vil naturligvis blive båret frem af en fælles nordjysk markedsføring i primært det øvrige Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Men også i Holland og England. I udlandet vil vi fortsat arbejde tæt sammen med det nationale turismeorgan VisitDenmark. Hvis vi skal skabe bare en lille smule opmærksomhed i et mere og mere konkurrencepræget og globalt marked, så skal vi pulje vores midler og markedsføre os i fællesskab på nationalt plan. VisitNordjylland er klar. Vi vil gerne invitere til et fortsat bredt samarbejde med fokus på udvikling af vores styrker og med fokus på skabelse af
Af bestyrelsesformand Mogens Gade og direktør Lars Enevold Pedersen,
VisitNordjylland, Skeelslund, Aabybro
Den seneste tid er der i medierne skrevet og talt meget om dansk turismes manglende konkurrenceevne. Turismen i Danmark har de seneste 10 år mistet markedsandele og fået færre udenlandske gæster på besøg. Denne tilbagegang er sket i et marked i vækst, hvor vores nabolande har haft pæn fremgang i turismen. Situationen i Nordjylland ligner meget den samlede danske udvikling. I Nordjylland har vi heldigvis fået flere danskere på besøg, men vi har samlet set mistet udenlandske gæster. Dette gælder i særdeleshed tyskere og svenskere som sammen med nordmændene er de vigtigste udenlandske nationaliteter, der gæster Nordjylland.
Men Nordjylland besidder fortsat en række basale styrker, der vil blive efterspurgt endnu mere i fremtiden, såfremt vi udvikler vores turisme i forhold til morgendagens gæster. For at udnytte denne styrke og for at skabe fornyet vækst har VisitNordjylland sammen med det nordjyske vækstforum, de nordjyske kommuner, destinationer, turistforeninger og naturligvis turisterhvervet formuleret en fælles visionsplan for de kommende år, som skal udvikle og synliggøre nordjysk turisme. Den 18. juni underskrev Vækstforums formand Ulla Astmann og VisitNordjyllands formand Mogens Gade en ny 3-årig samarbejdsaftale mellem Vækstforum og VisitNordjylland, som på baggrund af visionsplanen opstiller indsatser, målsætninger og ikke mindst opstiller et rammebudget for turismeindsatsen i de kommende år. VisitNordjylland har sammen med partnere i nordjysk turisme i perioden 2008 – 2010 et samlet budget på 128,4 mio. kr., hvoraf Vækstforum Nordjylland finansierer halvdelen. Disse midler vil blive investeret i en fælles indsats for øget synlighed, udvikling og uddannelse i nordjysk turisme.
Indsatsen vil bygge på de grundlæggende styrker, der allerede findes i Nordjylland. I turistmæssig sammenhæng er det vores natur, vores kystbyer og købstæder, vores attraktioner og seværdigheder samt vores gæstfrihed. Men vi skal også skabe tættere netværk i forhold til andre stærke brancher i Nordjylland, hvor det vil være fornuftigt at samarbejde. Her er det oplagt at søge efter nye muligheder i forhold til fødevaresektoren og IT-branchen, som er to oplagte brancher for nordjysk turisme at samarbejde med.
De kommende års udviklingsindsats kan deles i en to strenget indsats; 1) Kvalitetsudvikling og fortsat fornyelse af vores kerneområde i forhold til børnefamilierne, her har vi i nordjysk turisme i dag en stærk position og 2) opdyrkning af nye muligheder i forhold til nye målgrupper, hvor vi skal skabe helt nye oplevelsestilbud i alliance med nye partnere og med tiltrækning af nye investeringer og kompetencer.
Nordjysk turismes visionsplan understøtter denne to strengede indsats med 7 indsatsfelter (4 tematiske og 3 strukturelle), der skal være med til at løfte nordjysk turisme. Det første indsatsfelt har vi kaldt ”Det aktive Nordjylland” Vi ser en tendens i, at for flere og flere gæster bliver det vigtigt at være aktiv – dyrke deres sport i løbet af ferien. Vores megen natur og alt det vand der omgiver Nordjylland, vil vi bruge på en god måde i forhold til at tilbyde aktiv ferie. Det andet indsatsfelt har vi kaldt ”Det kreative Nordjylland”. Vi skal skabe oplevelser, hvor det handler om at involvere gæsterne. Det kreative gælder også i forhold til vores allervigtigste målgruppe – børnefamilien. Vi skal tænke nye koncepter i forhold til børnefamilier, og vi skal knytte oplevelsestilbud sammen ved hjælp af dramatik, gode historier og ny teknologi. Det tredje indsatfelt hedder ”Det gode liv i Nordjylland”. I lighed med at flere og flere gæster bliver aktive, er der også en meget stor gruppe af gæster, der ønsker at slappe af og forkæle sig selv. Vi vil gerne udnytte den store investeringslyst i wellness eller spaområdet kombineret med at tilgængeliggøre nordjyske kvalitetsfødevarer - det hele pakket ind i vores natur og særlige lys. Det fjerde indsatsfelt skal styrke udviklingen inden for erhvervsturismen. Altså den type turisme hvor gæsten er på besøg i forbindelse med forretninger, møder, kongresser, messer eller lign. Det første af de tre strukturelle indsatsfelter er ”Nordjysk helårsturisme”. At tiltrække flere gæster unde for højsæsonen har været en strukturel udfordring for turismen igennem mange år. For at det skal lykkes med en sæsonforlængelse, så er det nødvendigt at alle kræfter på nationalt, regionalt og lokalt niveau bakker op om indsatsen. Med indsatsfeltet ”Nordjysk infrastruktur” skal vi sikre, at Nordjylland er tilgængelig for vores gæster. Dette gælder både den trafikale infrastruktur til og fra Nordjylland men også den digitale tilgængelighed. Vi skal være synlige og bookbare på de nuværende og fremtidens teknologiske platforme. Endelig skal vi arbejde med ”Det gæstfri Nordjylland”, hvor vi i en vedvarende proces skal dygtiggøre aktørerne og deres personale i turismen. Men vi skal også sikre at turismen udvikles i en balance med nordjydernes egne ønsker, så vi som område fortsat vil blive betragtet som det gæstfri Nordjylland.
Nye konkrete oplevelsestilbud vil naturligvis blive båret frem af en fælles nordjysk markedsføring i primært det øvrige Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Men også i Holland og England. I udlandet vil vi fortsat arbejde tæt sammen med det nationale turismeorgan VisitDenmark. Hvis vi skal skabe bare en lille smule opmærksomhed i et mere og mere konkurrencepræget og globalt marked, så skal vi pulje vores midler og markedsføre os i fællesskab på nationalt plan. VisitNordjylland er klar. Vi vil gerne invitere til et fortsat bredt samarbejde med fokus på udvikling af vores styrker og med fokus på skabelse af
Overskud på driften – trods stort skred på udgiftssiden
Mange private virksomheder kommer i denne tid med reviderede forventninger til årets økonomiske resultat.
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har på sit møde i august revideret forventningerne til regnskabet for 2008.
Store skred i udgifterne på bl.a. børn og unge området, ældre og handicapområdet og arbejdsmarkedsområdet gør at udgiftsbudgettet forventes forøget med 73 millioner kroner. Dette forventes imødegået bl.a. af store mindreforbrug hos vore decentrale institutioner med over 30 millioner kr.
Endelig er det værd at bemærke, at vi har budgetteret med 100 millioner kroner i overskud.
Således forventes driftsresultat for Jammerbugt Kommune at blive positivt med 27 millioner kr.
For at forbedre dette resultat yderligere har kommunalbestyrelsen pålagt udvalgene at finde besparelser på 1 % i indeværende år - ca. 14 millioner kr.
Alt i alt er der udsigt til et positivt driftsresultat, som ikke er set i Jammerbugten i mange år.
Skredet i serviceudgifterne giver imidlertid nogle udfordringer i relation til den aftale kommunerne har med regeringen omkring væksten i serviceudgifterne – hvor vi risikerer en økonomisk sanktion i forhold til næste års bloktilskud – derfor også beslutningen om at skride ind i indeværende års budget.
En anden udfordring i relation til skredet på udgiftssiden er Jammerbugt Kommunes likviditet. Vi havde ved budgetlægningen satset på en gang for alle at få restitueret kassebeholdningen – nemlig med en kassehenlæggelse på 44 millioner kr. – den realiseres ikke i den størrelsesorden.
Alt i alt står vi tilbage med to store opgaver – som også smitter af på budgetlægningen for 2009. For det første en styrkelse af kassebeholdningen og for det andet en overholdelse af aftalen om væksten i serviceudgifterne.
Det betyder, at vi igen for 2009 skal budgettere med en kassehenlæggelse og et stort overskud på driften.
Budgetoplægget for 2009 er udover almindelige fremskrivninger blevet udvidet med 80 millioner kroner bl.a. for at lappe de huller budgetopfølgningen for i år har afsløret.
Økonomiudvalget har bedt fagudvalgene om at finde 2% i effektiviseringer og eller reduktioner – alt i alt 27 millioner kroner – et større beløb kan blive nødvendigt.
Men som det ser ud her før budgetlægningen for alvor er gået i gang er der netto tale om en klar forøgelse af udgiftsbudgettet når vi sammenligner 2008 og 2009.
En god økonomi er forudsætningen for at vi for alvor i Jammerbugt Kommune kan opprioritere på indholdssiden – det kræver et langt sejt træk at opnå målet om økonomisk handlefrihed.
Noget der taler for at det nok skal lykkes er bl.a. det fantastiske forhold, at vi fortsat har en faldende ledighed og et stigende indbyggertal i Jammerbugten.
I Jammerbugt Kommune har vi en stram økonomi – men skuden er vendt og efter en del år med underskud på driften bliver 2008 året hvor en fremtid med driftsoverskud indledes.
Mange private virksomheder kommer i denne tid med reviderede forventninger til årets økonomiske resultat.
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har på sit møde i august revideret forventningerne til regnskabet for 2008.
Store skred i udgifterne på bl.a. børn og unge området, ældre og handicapområdet og arbejdsmarkedsområdet gør at udgiftsbudgettet forventes forøget med 73 millioner kroner. Dette forventes imødegået bl.a. af store mindreforbrug hos vore decentrale institutioner med over 30 millioner kr.
Endelig er det værd at bemærke, at vi har budgetteret med 100 millioner kroner i overskud.
Således forventes driftsresultat for Jammerbugt Kommune at blive positivt med 27 millioner kr.
For at forbedre dette resultat yderligere har kommunalbestyrelsen pålagt udvalgene at finde besparelser på 1 % i indeværende år - ca. 14 millioner kr.
Alt i alt er der udsigt til et positivt driftsresultat, som ikke er set i Jammerbugten i mange år.
Skredet i serviceudgifterne giver imidlertid nogle udfordringer i relation til den aftale kommunerne har med regeringen omkring væksten i serviceudgifterne – hvor vi risikerer en økonomisk sanktion i forhold til næste års bloktilskud – derfor også beslutningen om at skride ind i indeværende års budget.
En anden udfordring i relation til skredet på udgiftssiden er Jammerbugt Kommunes likviditet. Vi havde ved budgetlægningen satset på en gang for alle at få restitueret kassebeholdningen – nemlig med en kassehenlæggelse på 44 millioner kr. – den realiseres ikke i den størrelsesorden.
Alt i alt står vi tilbage med to store opgaver – som også smitter af på budgetlægningen for 2009. For det første en styrkelse af kassebeholdningen og for det andet en overholdelse af aftalen om væksten i serviceudgifterne.
Det betyder, at vi igen for 2009 skal budgettere med en kassehenlæggelse og et stort overskud på driften.
Budgetoplægget for 2009 er udover almindelige fremskrivninger blevet udvidet med 80 millioner kroner bl.a. for at lappe de huller budgetopfølgningen for i år har afsløret.
Økonomiudvalget har bedt fagudvalgene om at finde 2% i effektiviseringer og eller reduktioner – alt i alt 27 millioner kroner – et større beløb kan blive nødvendigt.
Men som det ser ud her før budgetlægningen for alvor er gået i gang er der netto tale om en klar forøgelse af udgiftsbudgettet når vi sammenligner 2008 og 2009.
En god økonomi er forudsætningen for at vi for alvor i Jammerbugt Kommune kan opprioritere på indholdssiden – det kræver et langt sejt træk at opnå målet om økonomisk handlefrihed.
Noget der taler for at det nok skal lykkes er bl.a. det fantastiske forhold, at vi fortsat har en faldende ledighed og et stigende indbyggertal i Jammerbugten.
I Jammerbugt Kommune har vi en stram økonomi – men skuden er vendt og efter en del år med underskud på driften bliver 2008 året hvor en fremtid med driftsoverskud indledes.
Abonner på:
Opslag (Atom)